

Hoodie sweater
Størrelser: x-small (small) medium (large) x-large (xx-large).
Garnforslag: 1 tråd Carpe Diem fra Lang Yarns
Garnforbrug: 550 (550) 650 (650) 700 (750) g
Strikkefasthed: 15 m x 20 p = 10 x 10 cm.
Pindestørrelse: 2 x pind 6 eller den pind du skal bruge for at opnå den rette strikkefasthed + evt strømpepind str 3.
Øvrige materiale: 1 tråd restegarn, stoppenål.
Mål: Brystmål 92 (95) 100 (105) 115 (120) cm.
Beskrivelse
Hoodie sweateren strikkes nede fra og op. Først strikkes der ribkant, og herefter strikkes sweateren i glatstrik. Der påstrikkes undervejs en midterlomme med åbning fra begge sider. Halsåbningen formes ved hjælp af vendepinde, og bagefter strikkes hætten, som strikkes med en kant, som foldes til en løbegang. Ærmerne strikkes ved at der samles masker op fra ærmegabet, og ærmekuppel formes vha vendepinde. I løbegangen indsættes der en hestetømmer snor, som enten kan afsluttes med pompom'er eller med en lille kvast. Du kan også lade den være som den er. Evt bind en lille knude i hver ende af din snor.
Sværhedsgrad
Hoodie sweateren er for den let øvede strikker. Der medfølger hjælpevideoer til de svære dele af strikkeprocessen.
Garn alternativer
Der er flere garnalternativer som du sagtens kan bruge. Husk at tage højde for løbelængden, når du køber garn
- Peruvian highland uld + tilia fra Filcolana
- Malou Light fra Lang Yarns.
- Heavy merino + en tråd soft silk/mohair fra Knitting for olive
