Om 15000 menneske, rabat og strik

Og så blev det sy tid

Her på det sidste har jeg afsluttet en del strikkeprojekter, og ikke rigtig på, trods af at jeg er en polygam strikkedame, fået slået op til nye projekter. Selvom det lyder mærkeligt så skyldes det ganske enkelt garn mangel. Venter med længsel på at der forhåbentligt meget snart lander en masse nyt lækkert garn i min postkasse.

Manglende garn har så i stedet givet tid til andre små og store krea projekter.  En af de store som jeg netop er ved at lægge sidste hånd på er denne skønne kjole.

Kjolen har ligget spøgt længe. Faktisk lige siden i sommers hvor jeg forelskede mig i den mest guddommelige lyserøde kjole fra Stine Goya som jeg nogensinde har set. Desværre så var den udover at være smuk som bare fanden også et vaskeægte poly helvede.

Dem som kender mig godt ved at jeg har et meget anstrengt forhold til polyester. Jeg kan simpelthen ikke med det stof. Det klistrer til min krop, mit hår bliver frygteligt elektrisk og til sidst men nok allerværst af alt: jeg sveder som hest nærmest fra det sekund jeg ifører mig et poly helvede.

Og det er ikke fordi jeg har prøvet. Mange siger jo at poly ikke er hvad det har været engang. At det er mere åndbart og slet ikke så poly agtigt som det var engang. Og det ville jo være lækkert ikke at skulle springe over 90 % af alt tøj i butikkerne, og her taler vi jo både high street og de dyrere mærker. Man er jo ikke forskånet for poly nogle steder efterhånden.

Men jeg kan bare  ikke med det stof. Også selvom der står Stine Goya i nakken og kjolen har kostet noget som er alt for tæt på de 2000 kr.

Så siden det øjeblik jeg pakkede den sammen igen og sendte den retur til butikken har jeg drømt om at sy en i et lidt mere Camilla venligt stof.

Og nu 4 måneder senere står jeg med den her skønhed i hænderne.

Jeg har syet den i noget lidt tykt viscose som jeg har købt lidt her, og jeg har brugt det her mønster. Mønstret har jeg dog rettet lidt til. Jeg har droppet indsnittene, og midterstykket har jeg syet sammen i stedet for at sætte knapper i. Jeg har også tilføjet en lille flæse til kina kraven og skørtet har jeg delt i to lige store stykker i stedet for 1 stort og 1 lille. Ærmerne er også blevet gjort længere, og så har jeg tilføjet manchetter som afslutning på ærmerne i stedet for flæserne.

Det er faktisk en del nemmere end det sådan lige lyder. Det eneste jeg baksede en del med var kraven som virkelig krævede alt min koncentration og flere forsøg for at blive helt perfekt. Her sender jeg mange gode tanker til Line, som engang for mange år siden efterhånden virkelig lærte mig et par tricks når det kommer til kantbånd.

Heldigvis var den alt det hårde arbejde værd, og det hele spiller bare max. Snittet, stoffet som falder smukt og ikke mindst farven, som er den helt perfekte blanding af laks og lyserød. Mangler bare lige et sy en knap i, klippe et par tråde og få den strøget og så er den helt perfekt og klar til brug.

Det er faktisk en af de ting der gør mig allermest glad ved at både at kunne strikke og sy. Det er at man kan få det lige nøjagtige som man gerne vil have det.

Det eneste det kræver at tid og en hulens masser tålmodighed. Nok især det sidste.

PS. Hvis du tænker hvor er den fine lilla kjole fra, så kan jeg afsløre at den desværre også er hjemmesyet. Læs mere om den her.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om 15000 menneske, rabat og strik