Om den sidste månedstid og nyt strikkegear

Strikkeopskrift // Ebbas dansenederdel

Så er det endelig igen opskrift tid her på matriklen, og denne gang er det blevet til en børneopskrift. Det er længe siden jeg sidst udgav en opskrift til børn. Det sidste årstid har virkelig stået i egostrikkens tegn, og jeg er bestemt ikke færdig med egostrik, men har bare fået lidt lyst til at kaste mig over børneopskrifter igen for en stund.

Når man er mor til to store piger på henholdsvis 3 og 6 år, og når de så samtidig har meget stærke meninger om deres tøj, og når de præferencer så samtidig ikke inkluderer mors hjemmestrik, så kan det lige pludselig godt være en udfordring at være strikkeglad.

Men nu er det sådan at jeg godt kan lide en udfordring, og jeg lader mig ikke sådan lige skræmme af deres modvilje mod min strik. Jeg kender nemlig mine piger rigtig godt, og jeg ved lige nøjagtig godt hvor jeg skal ramme dem, hvis jeg skal producere hjemmestrik, som de bare ikke kan lade ligge.

Og Ebbas dansenederdel er netop lige nøjagtig et stykke strik, hvor jeg har forsøgt at kombinere mors æstetik med hvad pigerne godt kan lide at gå i, og jeg kan godt afsløre at eksperimentet indtil videre er en kæmpe succes.

Ebbas dansenederdel er en nederdel med masser strut i skørterne, og helt perfekt til at danse i. Den er også et rigtig tålmodighedsprojekt, fordi den består af uendelig mange masker. Men jeg lover dig at den er værd en maske værd, og den er perfekt til bil og fjernsynstrik, og sådan et projekt jeg altid har liggende hvis jeg har brug for monoton strik.

Jeg har valgt Knitting for Olives garn til projektet. Det har det  udover at være noget møg lækkert garn, som kommer i den smukkeste farveskala, også en meget lang løbelængde, som er helt perfekt til projekter med rigtig mange masker og dermed et højt garn forbrug.

Opskriften går fra 1 – 8 år, så der er virkelig mulighed for at forsyne samtlige piger i din familie med masser af dansenederdele.

Opskriften kan som altid købes på min webshop lige her.

God fornøjelse

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om den sidste månedstid og nyt strikkegear