Reklame postkort, nyt projekt og en tur til Berlin

Om den sidste månedstid og nyt strikkegear

Så gik der næsten en lille måned uden et pip fra mig. Dem som følger mig på Instagram ved at jeg ikke er helt død og borte. Jeg har bare haft travlt med det der virkelige liv, som jo har det med at tage virkelig meget tid.

Udover at være en tur i Berlin (som jo forøvrigt aldrig bliver sådan helt min kop the), lave helt almindelig hverdagsting som at passe mine små rollinger og gå på arbejde, så har jeg også brugt tid på at finde de helt perfekte strikkepinde.

Sagen er nemlig den at jeg lige siden jeg begyndte at strikke for snart rigtig mange år siden har haft det problem at jeg ikke har strikket særligt jævnt og pænt. Især min rib har altid været decideret grim, og netop derfor tyr jeg ofte til andre former for rib end den helt traditionelle 1 ret og 1 vrang.

Jeg har længe været meget træt af det, og virkelig forsøgt mig med alle mulige tricks for få det mere jævnt. Men lige meget hjalp det.

For nogle måneder siden fik jeg så den ide at det måtte være mine strikkepinde det måtte være galt med. Jeg har nemlig lige siden jeg startede med at strikke strikket på Sandnes metal rundpinde. Jeg troede faktisk ikke jeg kunne strikke på andet, og de gange jeg har prøvet andre mærker er jeg lynhurtigt gået tilbage til gode gammel Sandnes.

Men det sidste stykke tid har jeg været ret træt af dem. Deres lidt runde spids som gjorde at jeg ofte havde svært ved at fange garnet ordentlig, og så var det lige pludselig som om at metalpindene gjorde mine hænder frygtelig trætte efter bare få minutters strikketid.

Derfor satte jeg jagten ind på de helt perfekte strikkepinde, og når man følges af mange tusind strikkegale kvinder (og måske mænd) på Instagram, så var det jo ret oplagt at spørge der.

Og holy moses jeg fik mange svar.  Det der med de perfekte strikkepinde er åbenbart noget som mange mennesker har mange meget forskellige meninger om, og at det der med den perfekte strikkepind åbenbart er forskelligt fra person til person.

Men dem som flest nævnte var Chiaogoo. Dem var der rigtig mange som var meget begejstret for. Så efter megen betænkningstid besluttede jeg mig for at investere i et par af deres pinde i både metal og træ versionen. Her Chiaogoo folkene nemlig meget uenige. Nogle sværgede til træ og andre til deres metal. Så måtte jo hellere prøve begge dele.

Og så gik jeg ellers i gang med at strikke løs i både metal og træ, og ret hurtigt stod det lysende klart at det var træ pindene at jeg var allermest forelskede i. Dem strikkede jeg allermest jævnt med og væk var også den træthed som jeg længe har følt når jeg strikkede med metalpinde. Især min rib gik fra at være verdens grimmeste til lige pludselig at være nået nær verdens smukkeste.

Så for en lille uge siden landede så dette sæt hjemme hos mig, og jeg tror simpelthen det er en af de bedste ting jeg nogensinde har købt til mig selv, og jeg skælder mig selv en lille smule ud over at jeg ikke har gjort det noget før.

At strikke går jo lige pludselig som en leg igen. Og apropos at strikke, så tror jeg dæleme at jeg vil lægge computeren fra mig og gribe strikkepindene. Har lige et projekt eller to (eller måske tre) som kræver min fulde opmærksomhed.

PS. Hvis du kan lide det jeg strikker her på billedet, så kan jeg glæde dig med at opskriften kan købes lige her.

 

 

1 kommentar

  • Marie

    Uha de ser bare så lækre ud. Jeg er tæt af pindene fra knitpro og måske er det dem her jeg skal prøve. Jeg er ret sikker på jeg skal have træpinde, men kan se der også er to slags wire – kan se du har valgt SPIN, prøvede du også de andre eller ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Reklame postkort, nyt projekt og en tur til Berlin