En grå hvirvelvind og noget om ikke at være monogam strikker

Verdens bedste tv strikkeopskrift

For en månedstid siden slå jeg op til noget der forhåbentlig snart bliver til en ny børnestrikkeopskrift. Det er efterhånden lang tid siden at jeg udgav min sidste børnestrikkeopskrift, men nu kan jeg mærke, efter at have lavet den ene egostrik opskrift efter den anden, at jeg efterhånden har fået lysten igen til at kaste mig over den slags strik igen.

Det er også lidt ligesom markedet har vendt en lille smule. For et år siden lavede alle strikkedesignere børnstrik, og jeg besluttede at kaste mig over egostrikken. Nu laver de alle egostrik, og så tænker jeg at det er på tide at gå tilbage til det der startede min karriere som strikkedesigner. Nemlig børnestrikken.

Så sådan ca en milliard masker senere er jeg blevet færdig med denne fine nederdel, som jo pga de uendelig mange retmasker bare er perfekt til enten bilstrik eller tvstrik, hvor monoton strik bare er helt perfekt.

Jeg må indrømme at jeg et par gange undervejs var ved at give op. Især  på det sidste stykke, hvor jeg havde lidt over 400 masker på pinden og udsigt til 8 cm glatstrik på pind 3. Shit det var de længste 8 cm i mit liv. Men med masser af gode serier på Netflix, så gik det faktisk som en leg, og inden jeg så mig om var de 8 cm strikket helt færdigt.

Nederdelen er strikket i merino fra Knitting for Olive, og pga garnets lange løbelængde, så er nederdelen trods de mange mange masker let som en fjer, og perfekt til små danseglade piger, som elsker masser af sus i skørterne.

Som mor til 2 store piger, som har meget kraftige meninger om hvad de vil gå med, og ikke mindst hvad de IKKE vil gå med, så ved jeg, at det er yderst vigtigt at ramme deres allermest ømme punkt, hvis jeg overhovedet vil gøre mig den mindst forhåbning om at de vil iklæde sig mit hjemmestrik. Og når de kommer til nederdele og kjoler, så er sus i skørterne noget de fleste piger har meget svært ved at sige nej tak til.

Nederdelen bliver sendt til teststrik i den uge som kommer nu, og hvis alt går vel er opskriften klar til salg sidst i september. Glæder mig til at høre hvad i siger til den.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En grå hvirvelvind og noget om ikke at være monogam strikker