Sommer, sol og strik

Slutningen på en æra?

Den opmærksomme læser har måske allerede bemærket at mit aktivitetsniveau her inde har været kraftigt nedadgående de sidste par måneder. På en eller anden måde så er jeg bare løbet tør for ord, og der er andre ting der fylder for mig fortiden.

Ikke fordi der er sket noget revolutionerende i mit liv. Det er bare det helt almindelig liv som jeg har travlt med at leve. I ved gå på arbejde, passe mine børn, være sammen med mine veninder og ikke mindst pigernes far. Og det helt almindelige liv efterlader bare ikke ret meget plads til mit “virtuelle liv”.

Jeg må også indrømme at blogmedie hænger mig en lille bitte smule ud af halsen. Jagten på likes, sidehenvisninger, unikke besøgende og hele den selviscenesættelse som i høj grad er en del af gamet hvis man vil være succesfuld blogger.

Det er bare ganske enkelt ikke mig er jeg efterhånden ved at finde ud af.

Jeg kan også mærke at folks adfærd på sociale medier går mig på. Den der fuldstændige mangel på pli og almen dannelse. Helt almindelige mennesker som til dagligt lever almindelige liv sætter sig foran en skærm, og så bryder helvede løs og galden flyder, og man blander sig i ting man egentlig bare skulle blande sig HELT uden om.

Internettet kombineret med sociale medier fjerner af en eller anden årsag  det naturlig filter vi normalt har overfor fremmed mennesker.

Jeg oplever også nogle gang ting på de sociale medier som oprører mig, eller som jeg føler er forkerte, men inden jeg udbasunerer min holdning, så spørger jeg altid mig selv “Camilla ville du stoppe en vildt fremmed på gaden og sige det samme”. Er svaret nej, så skal man nok heller ikke gøre det over de sociale medier. Den lille regel tror jeg en del mennesker incl et par af mine følgere på Instagram godt kunne lære en hel del af.

Alle disse ting har gjort at jeg har trukket mig en lille smule, og jeg ved faktisk ikke helt hvad det hele ender mig. Nu har jeg ferie, og måske en god gammeldags omgang ferie er lige nøjagtig hvad doktoren har ordineret, og måske vender jeg tilbage med ny kraft og masser af ord i fingrene. Måske ikke. Hvem ved.

Indtil da kan i følge mig på Instagram, hvor jeg stadig vil være aktiv. Dog nok måske på en anden måde end jeg har været før og nok heller ikke med samme aktivitetsniveau.

Vi ses måske inden længe.

PS. Hvis du tænker shit en lækker nederdel, den må jeg bare eje, så kan jeg spare jer jagten efter den. Den er desværre hjemmesyet. Og så endda i noget stof som ikke længere kan opdrives. Hvis jeg en dag får lyst skal jeg nok vise den lidt mere frem.

 

 

2 kommentarer

  • Åh hvor kan jeg genkende det du skriver. Jeg synes også det hele tager overhånd for både selviscenesættelse og kommentarer, som er upassende. Jeg vil nu savne at læse med her. Jeg synes nemlig blogmediet kan netop det, som eksempelvis instagram lacker. Det kan sætte rigtige ord på og fortælle, uden at det bliver et hashtag toppet med sætning, som beskriver det lykkelige liv, som nu nok faktisk slet ikke er så rosenrødt. Nederdelen er i øvrigt SÅ fin! Nyd ferien. kh

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer, sol og strik