Verdens bedste Ebba 3 år

Når et projekt smutter af pindene

7f065438-581d-46aa-b82c-8e135aabb614Så hopper der bare et nyt på. I hvertfald her hjemme, hvor færdiggørelsen af et projekt straks lægger op til at slå op til et nyt.

Jeg har sådan en regel om max at have gang i 3 projekter på en gang, og så forsørger jeg at de 3 projekter alle er på forskellige stadier af strikkeprocessen. Det synes jeg giver en god dynamik, og strikker man sig sur i det ene, så kan man bare lade det hvile, og strikke videre på et andet.

Det er at projekterne er på forskellig stadie gør også at man næsten altid både er i starten, i midten og i slutningen af et projekt. Det er for mig et kæmpe motivationsfaktor. For selvom jeg elsker at strikke, så er der altså ikke noget bedre i denne verden end at gøre et projekt helt færdig og nye frugten af de mange timer med pindene i hånden. Det giver for mig nogenlunde den samme lykkefølelse som da jeg i mine unge dage gik ind i Miu Miu butikken i London, og spenderede alle mine sparepenge på den samme tid, som det i dag tager mig at slå 50 m op (eller sådan ca).

Derfor var det her den anden dag også endelig tid til at slå op til et nyt projekt efter jeg ENDELIG havde færdiggjort Hvirvelvind sweateren. Et nyt projekt starter altid med en strikkeprøveIkke verdens sjoveste opgave, men desværre en nødvendig en af slagsen.

Projektet skal strikkes op i to tråde Arwetta fra Filcolana, og det garn er altså ret så fantastisk. Det indeholder en smule nylon, og selvom jeg generelt holder mig LANGT væk fra kunststof og kunstgarn, så giver den lille smule nylon et fantastisk lækkert og meget slidstærkt garn, og så skal man jo heller ikke kimse af at det kommer i de skønneste farver.

Grunden til at den skal strikkes op i to tråde er jo selvfølgelig for at projektet skal have en vis tykkelse, men grunden til de to tråde og ikke bare et garn, som allerede er spundet lidt tykt, har en ganske særlig designmæssig begrundelse, som jeg dog vil holde hemmelig lidt nu. Men jeg kan godt love jer at hvis det bliver som jeg har tænkt mig, så bliver det virkelig fint.

Nu skal jeg bare lige havde ideen ned på pindene, og så om nogle måneder har jeg forhåbentlig en helt ny strikke opskrift klar til jer som når den er helt færdig både kommer til store og små, og i en sweater og cardigan version.

Glæd jer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste Ebba 3 år