2 par forårssko og et par vinterstøvler

Velkommen til vores soveværelse

331bc8f4-c973-4f94-9e81-43504d62f079

Jeg får rigtig ofte forespørgsler på om jeg ikke vil vise lidt mere af vores hjem. Jeg har faktisk allerede vist lidt af vores stue frem, og på Instagram er jeg ved at samle alle bolig billeder under #anordicknittingtalehome. Så bliver det nemmere for jer at se hvordan jeg egentlig bor.

Jeg vil også begynde at vise lidt mere frem her på bloggen efterhånden som vi bliver færdige med de enkelte rum. Selvom vi flyttede ind for over et år siden, så mangler vi altså stadig at lave mange små ting.

Men et rum som næsten er helt færdigt er vores soveværelse, så det starter vi med.

d9621a19-0c1c-490a-a628-be02737156e1

Vores soveværelse er indrettet på 2. salen, som jo engang var det gamle loftsrum. Det er ca 65 m2, og dermed et temmeligt stort rum, som dog syner lidt mindre pga de skråvægge.

De forrige ejere havde ikke gjort specielt meget ved det. Der var stadig savsmuldstapet på endegavlerne, og det frygteligste gulvtæppe som flere steder var gået i stykker.

Vi blev hurtigt enige om at det her værelse skulle være vores soveværelse med plads til vores store samsovningsseng.

d583ff31-cb08-4073-8927-2ef413945a2b

Tapet blev hurtigt revet ned og erstattet af det her, og vi pillede gulvtæppet af. Vi havde egentlig håbet at der var et form for trægulv under, men desværre lå der kun de gamle sponplader, og derfor gik vi rigtig længe og overvejede hvad vi skulle gøre med gulvet. Vi var meget tæt på at få lagt et egetræsparket gulv i sildeben, men pga prisen droppede vi den ide igen. Det var alligevel lidt voldsomt at bruge så mange penge på et gulv i et soveværelse. Vi endte tilsidst bare at male spånpladerne over med vandbaseret epoxymaling, og det er vi faktisk endt med at blive rigtig glade for. Det står rigtig flot til de rå lidt sommerhus agtige listelofte, og det holder faktisk rigtig fint.

Jeg har indtil videre valgt at holde indretningen lidt spartansk. De skrå vægge sætter jo også sine naturlige begrænsninger for hvad man kan proppe ind, og så synes jeg faktisk også rummet står fint uden alt for mange møbler.

5faad3f6-4ba4-46cb-96b4-6228a4ecfb78

Jeg har dog fundet plads til et skab fra Ikea, vores gamle daybed, som oprindeligt stod i stuen og så et sofabord fra Ikea, som nu fungerer som en slags bænk til pynteting.

cd032e9c-9401-4011-9f4e-0893412278e5

Jeg har også sat to sengeborde op som er fra Verner Panton. Det er den limited edition i guld. Ved faktisk ikke om de kan fås mere. Elsker dem simpelthen, og overvejer lige nu om de også skal op i vores badeværelse, bare i udgaven i forkromet stål i stedet. Er nemlig ved at lave en lille badeværelses make over, som i nok skal se mere til, når jeg er helt færdig.

1d58c161-98d2-47b6-8d82-60c1777bacad

Og så er der jo selvfølgelig vores kæmpe store seng, som sådan set bare er 3 x 90 cm boks madrasser som er sat på ben, og så sat sammen. Det fungerer rigtig godt, og som du kan læse her, så elsker vi bare vores kæmpestore samsovningsseng.

Sengetæppet er fra H&M, og er bare et af deres sengetæppet til en 140 cm, som jeg har købt to af, og så syet sammen. Det fungerer rigtigt godt.

Sengelamperne har jeg købt i en genbrugsbutik. De er faktisk bare midlertidige indtil jeg finder de helt rigtige, men synes faktisk de er rigtig fine, og måske ender de endda med at blive hængende.

a4bb96da-3a4b-4c79-a0de-4cd25ae23b19

De gamle ejere havde bygget sådan et indhak op ad trappen, som de brugte som opbevaring. I lang tid var det egentlig vores mening at pille det hele ned igen, men i sidste øjeblik besluttede vi i stedet at fixe dem lidt op og bruge dem i indretningen.

d9607ba1-6ff8-4b03-91fc-283835552b14

Det ene er blevet til en hule til pigerne, og det andet til en slags åben garderobe, hvor jeg i bunde har opsat de smukkeste tapet købt hos Tapethuset.

Hulen mangler jeg at gøre helt færdig. Har fået sat et gardin op, som jeg selv har syet og en lyskæde inden i hulen. Mangler nu bare at få syet en hynde, og så tænker jeg, at der er dømt hyggehule for alle pengene.

5e1e25a1-3680-41e7-845d-555500f3a818

Tapetet har den fineste struktur, og minder sådan en lille smule som hessian, bare i en finere og lidt mere nutid udgave. Og så er det jo forøvrigt tapet, så det er nemt at pille ned igen. Modsat hessian, som jo skulle være lidt af en killer at pille ned igen. Det er faktisk så fint, at jeg lige nu overvejer om jeg skulle sætte det op i hele vores gang. Det bliver et kæmpe projekt, så det skal lige overvejes lidt mere.

9e770f7d-4900-4909-b05c-b9e32947c926

En ting jeg mangler er at få købt en gynge til pigerne. Det vil jo være helt oplagt med de fritlagte bjælker. Skal bare lige havde fundet den helt rette. Overvejer lidt den her, men synes nu prisen er lidt pebret, så tror nok jeg ender med et billigere alternativ.

Håber i kunne lide min lille rundtur i vores soveværelse, og jeg glæder mig til at vise mere frem fra vores hus.

1 kommentar

  • Anja

    Vi har gymnastikringe siddende i loftet og det er et kæmpe hit

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 par forårssko og et par vinterstøvler