Om en weekend uden planer og lilla drømme

Om nye strikkeprojekter, et par bukser og manglende alenetid

5a64a2c2-10f6-4d59-ba4d-831d3f3b1c8a

Jeg ligger ikke på lade side fortiden. Fuldtidsarbejde, mand, børn, strikkeprojekter og en blog. Lad mig bare sige at jeg keder mig ikke. Heldigvis har jeg netop fået tilladelse til at gå ned i tid fra 1. maj. Det glæder jeg mig dæleme meget til.

At få tid til at fordybe sig i mine strikkeprojekter, måske få klippet ud til et nyt syprojekt. Måske bare gå en tur HELT alene.

Det er godt nok en af ulemperne ved et 37 timers 8-16 job. Man er jo aldrig fucking alene. Jeg kan godt mærke at jeg savner at drikke en kop kaffe i komplet stilhed, eller bare få lov til at gå på toilettet uden at der bliver råbt MOAR mindst 27,5 gang inden jeg er færdig.

Jeg mangler virkelig også strikketid. Især fordi jeg har så helvedes mange ideer oppe i mit lille hoved, som jeg jo gerne vil have ned på pindene og på et stykke papir. Det er bare svært når strikketiden begrænser sig til et par timer om aftenen, når djævleungerne endelig har lukket deres små øjne.

18780f86-0a8b-4572-8b52-2bcd7e100c1a

Jeg har også så meget garn som bare ligger og skriger “så brug mig dog”. Fx mit alpaka fra Fairwool, som jeg endnu ikke har besluttet mig for hvad det skal bruges til.Overvejer dog meget kraftigt om jeg ikke skulle strikke en Sol og sommer kjole til Ebba. Hun er netop vokset ud af den første jeg strikkede til hende, så det ville jo være ret oplagt.

Og så har jeg været så heldig at få en ordentlig portion Puno fra Gepard. Det ved jeg godt hvad jeg skal bruge til. Jeg vil holde det som en lille hemmelighed indtil videre, men jeg lover jer at det bliver så godt. Diagrammet er lavet, de første udregninger ligger klar, mangler bare lige en pind 5,5 og så slår jeg ellers op til et projekt, som jeg er ret sikker på at i bliver helt vilde med. Kan næsten ikke vente med at komme i gang.

94ccbcb4-639b-4a8e-820b-7e98fb798bb0

En god til ved at være så fuldt beskæftiget hele tiden er at det virkelig er begrænset hvor meget jeg får shoppet. Især til mig selv. Her den anden dag fik jeg dog klikket et par stribede bukser fra Lovechild 1979 hjem til mig selv. Elsker dem. Også selvom de ligner temmelig meget et par pyjamas bukser. Som min kæreste sagde: “skat har du virkelig tænkt dig at gå med dem der”. Fnys der stadig så meget mænd ikke forstår. Jeg siger det bare.

Men de er altså bare top behagelige og samtidig også mega smarte trods deres pyjamas look, hvis du spørger mig. Hvis du også er fristet, så skynd dig de er nemlig på udsalg lige her.

Og det var så ellers alt for denne gang. Min sparsomme fritid skal nu bruges på at hygge i sofaen og strikke en pind eller to på den her smukke sag.

PS. Husk at deltag i konkurrencen om et strikkekit bestående af opskrift + garn til Mors popcornbomber. Deltag lige her. Trækker en vinder i aften.

Husk endelig at følge min blog, hvis du vil være sikker på at få alle indlæg med. Dette kan gøres på fx Bloglovin, Facebook eller via Bloggers Delight egen følgefunktion lige her. Hvis du har en Instagram profil, så kan du også følge mig lige her.

   

1 kommentar

  • Pia

    Tillykke med den ekstra fritid; den kan man nærmest ikke få for meget af, når garnet bare ligger og lokker.

    Superlækre bukser 🙂 Bliver spændende at se det nye projekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Om en weekend uden planer og lilla drømme