Set på nettet // mor # 3

Garn anbefaling // Fair wool

9dd556f1-0f66-462e-b763-8ace17db3384

Så er det endnu engang tid til at snakke garn, og denne gang er turen kommet til Fairwool. Bag Fairwool står der en kvinde, som ikke er helt ukendt i den Scandinaviske strikkeverden. Det er nemlig intet mindre end Rikke, som også  har stået bag Little Edith knit.

Little Edith knit er nu lukket og Rikke koncentrere sig nu om at farve og sælge bæredygtigt og økologisk uldgarn, og du kan både følge hende på Fairwool Instagram og hendes personlige profil My scandinavian tribe. Opskrifterne kan du dog heldigvis stadig købe på Fairwool, og Rikke har da også lovet at hun måske en dag kommer med nye strikkeopskrifter til os som bare er helt vilde med det hun før har lavet.

Rikke startede Fairwool fordi hun opdagede at uldproduktion og farvning af garnet ikke er uden omkostninger for miljøet. Selv siger Rikke:

“I virkeligheden er farvningen jo kun en lille bitte del af det at producere. Der forinden er der er der mange andre processer som er mindst lige så vigtige for at skabe et bæredygtigt garn. Sikring af Dyrevelfærd, ordentlige løn og arbejdsforhold for arbejderne og miljøhensyn i produktionen. Alt dette er desværre langt fra en naturlighed når det gælder garn. Men det er et andet kapitel. At farve garn er en proces som normalt kræver store mængder vand, energi og kemikalier, men langt det meste kan erstattes med ren og skær håndkraft og derved kan man på en enkelt ( men dog temmelig arbejdskrævende måde ) farve smukke garner uden at belaste miljøet”

Når Rikke farver hendes bæredygtige garn bruger hun kun farver som er GOTS-certificeret, og det har faktisk været en stor udfordring for hende at finde farverne, som lever op til de krav hun stiller, og det er stadig en proces som Rikke arbejder med.

274d7e00-bfd8-4841-be8d-a7d1981f33bb

Når Rikke skal farve hendes garn sker på det på gammeldags facon i en stor gryde, hvor hun starter med at gøre garn modtagelig overfor farvning ved at bejse garnet i en blanding af almindeligt vand og edikkesyre. For at spare på vandet genbruger Rikke vandet og tilsætter bare løbende lidt ekstra vand og eddike. Netop vandforbruger et et af de største problemer ved konventionel garn produktion, hvor man det normalt kræver op til 20 l vand for at farve 100 g garn. Se det er dæleme tankevækkende at tænke på.

Selv farve processen sker også ved håndkraft, hvor Rikke presser, dukker eller sprøjter farven ind i garnet. Herefter bliver garnet lagt på en rist, med 1 l kogende vand under, hvor de så skal dampe i ca 30 min. Herefter skal garnet skylles og vrides og tilsidst tørres det underfor under et halvtag.

aac6eb13-6aad-4985-b996-64d0770f74d2

Og først herefter er garnet klar til salg i hendes lille shop. Det er en lang og tidskrævende proces og Rikkes garn er derfor heller ikke billigt, men så får du tilgengæld noget helt unik garn, som er produceret med respekt for både dyr og mennesker. Og det er faktisk noget jeg gerne vil betale for.

4cd51cf5-79c1-4179-beca-41e7ae30e688

Jeg har endnu tilgode at strikke noget op i Rikkes fairwool, men lige netop nu ligger denne smukke portion fairwool og venter på at bliver forvandlet til et eller andet smukt. Skal nok vende tilbage med en lille anmeldelse, når jeg er færdig med projektet.

Indtil da så hop endelig over på Rikkes shop, og måske endda køb noget af hendes lækre garn.

Husk endelig at følge min blog, hvis du vil være sikker på at få alle indlæg med. Dette kan gøres på fx Bloglovin, Facebook eller via Bloggers Delight egen følgefunktion lige her. Hvis du har en Instagram profil, så kan du også følge mig lige her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Set på nettet // mor # 3