En meget fin og pink mors yndlingscardigan

Mors basis bluse

2d929359-1450-4a99-a87e-76c7e9e44abe

Så har jeg endnu en lille gratis strikkeopskrift til jer. Denne gang blev det til en basis strik bluse til mor. Der er intet nyt eller revolutionerende i den opskrift, og den findes sikkert allerede der ude i et hav af andre version både nogle man skal betale for og andre som også er gratis.

Men nu får i altså min version af en helt almindelig raglan bluse med et par små modifikationer, som gør at man får en helt perfekt pasform og et smuk look. Lige sådan som jeg godt kan lide en basis bluse skal være.

Pasformen er lidt til den løse side, men indtagninger ned langs kroppen således at modellen fremhæver taljen, og med en bred rib, som igen fremhæver det smalleste sted på din krop. Der er ingen indtagninger på ærmerne, da jeg godt kan lide den lidt ballon formede facon de får uden.

Blusen kan strikkes op i str x small (small) medium (large) og x large. Fordi blusen strikkes top down kan man altid ændre den undervejs, så den kommer til at passe lige netop dig.

Jeg har valgt at strikke min version op i merino uld fra Knitting for Olive og mohair fra Permin. Man kan vælge lige nøjagtig det garn man selv ønsker, bare man holder sig inden for den angivne strikkefasthed. Husk også at tage højde for løbelængden. Spørg evt i din lokale garn forretning, hvis du ønsker hjælp til garn. De kan vejlede på alle tænkelige måder.

God fornøjelse

Hvad skal du bruge

Ca 150 (150) 175 (175) 200 g Permin angel mohair + ca 250 (250) 300 (300) 350g merino uld fra Knitting for Olive

Rundpind str 3,5 + 4. (pindestørrelse er vejledende og skal justeres din strikkeprøve).

Stoppenål

Hvad skal jeg gøre

Start med at lave en strikkeprøve, hvor du skal ramme en strikkefasthed på 20 masker  x 30 pinde= 10 x 10 cm. Hvis du ikke ved hvad en strikkeprøve er kan du læse lidt om det her.

Når du har styr på din strikkefasthed og pindestørrelse er du klar til at begynde:

Slå 76 (76) 82 (86) 90 på en halv pinde størrelse mindre end den du fandt frem til du skulle bruge, da du lavede din strikkeprøve.

Strik rundt på rundpinden. Marker omgangsstarten som med et mærke (mb). Denne markør markerer midten på blusen bagstykke.

(mb) = midten af bagstykket

Start med at strikke rib som består af halvpatent omgangen ud (1 omgang hvor du strikker 1 ret , 1 vrang og en omgang hvor ret masken strikkes ned i forrige ret maske og vrang masken strikker du helt alminde vrang). Gentag så du i alt har strikket i alt ca 5 cm  med halvpatent rib. Slut ved mb. Skift nu pind, så du går et halv nummer op.

Pa næste omg tager du jævnt ud, sa du øger dit m antal til  88 (88) 96 (100) 104). Du skal nu strikke nakken en smule højere.

Dette gøres på flg måde:

Fra mb strikker du 4 m r. Lav VM. Strik vr til 4 m efter mb. Lav VM. Strik r til 8 m efter mb. Lav VM. Strik vr til 8 m efter mb. Lav VM. Strik r til 12 m efter mb. Lav VM Strik vr til 12 m efter mb. Lav VM.Strik r til 16 m efter mb. Lav VM.Strik vr til 16 m efter mb. Lav VM. Strik r til 20 m efter mb. Lav VM. Strik vr til 20 m efter mb. Lav VM. Nakken er nu forhøjet. Strik r til mb. Strik yderligere en omg r.

VM = vendemaske. Se hvordan den laves lige her.

Du har nu forhøjet din nakke. Du skal nu begynde at lave din raglan udtagninger.

Strik 16 (16) 18 (19) 20 m r, hø udt, MM, ve udt, Strik 10 m r, hø ud t, MM. ve udt, strik 32 (32) 36 (38) 40 m r, hø udt, MM, ve udt, strik 10 m r, hø udt, MM, ve udt, strik 16 (16) 18 (19) 20 m r.

hø udt = Højre udtagning hvor du løfter lænken op mellem maskerne med venstre

pind bagfra. Strik den r

ve udt = Venstre udtagning hvor du løfter lænken mellem maskerne op forfra med venstre pind. Strik den dr r.

MM = mærkemaske

Du har nu markeret dit forstykke, bagstykke og de to ærmer. Fortsæt med at lave udtagninger på hver 2. p samtidig med du strikke glat strik indtil du har lavet i alt 25 (27) 29 (30) 32) og har 288 (304) 328 (340) 360 masker på pinden.

Du er nu færdig med at strikke bærestykket, og ærmerne skal nu hvile, og du skal strikke videre på kroppen på flg måde:

Strik r til 1. MM. Sæt de 60 (64) 68 (70) 74) masker der udgør dit første ærme på ventepind. Slå  4 nye m op, sæt mærke, slå igen 4 nye masker op, og fortsæt med at strikke ret til 3. MM, hvor du igen sætter de  60 (64) 68 (70) 74) masker der udgør dit andet ærme på ventepind og igen slår 4 nye masker op, sætter mærke, og slår 4 nye masker op.

Begge ærmer skal nu hvile på ventepinden og du skal strikke videre på kroppen, som udgør  184 (192) 208 (216) 228) m. Fortsæt med at strikke glatstrik rundt på din rundpind.

21735721-8c67-40dc-9dd3-69b6161daea8

 

Strik ca 24 (26) 28 (30) 32 cm samtidig med at du ca hver 6 (6) 8 (8) 8 cm laver indtagninger omkring dine mærker i henholdsvis venstre og højre side på flg måde:

Strik ret til to masker før første mærke: strik 2 masker drejet ret sammen. Flyt mærket. Strik 2 masker ret sammen. Strik ret til 2 masker før andet mærket: strik 2 masker drejet ret sammen. Flyt mærket. Strik 2 masker ret sammen.

Forlæng eller forkort alt efter hvilken længde du ønsker.

Start fra mb hvor du pa næste omg reducerer m antallet til 106 (114) 126 (128) 132) jævnt over hele omg ved at strikke 2 r sm. Skift til et halv nummer mindre pind, og begynd at strikke halvpatent rib (se tidligere forklaring). Strik ca 12 cm rib. Luk af med italiensk aflukning.

Du skal nu strikke videre på dine ærmer. Dette gøres på flg møde:

Sæt nu de 60 (64) 68 (70) 74) masker der udgør dit 1. ærme tilbage på pinden igen. Strik glatstrik p ud. Slå 4 nye masker op på de nye m du slå op i mellem forstykke og bagstykke. Sæt MM. Denne MM markerer midten på dit ærme, og vil senere danne udgangspunkt for de indtagninger du skal lave pa dit ærme. Slå igen 4 masker op på samme måde, og forsæt med at strikke glatstrik rundt på din rundpind. Strik ca 36 (37) 38 (39) 40 cm glatstrik (målt fra under ærmerne). Du kan forlænge eller forkorte ærmerne, så de passer lige nøjagtig dig.  Reducer maskeantallet til 30 (32) 34 (36) 36 og skift til en halv pind mindre og strik ca 8 cm rib med halvpatent (se tidligere forklaring).

Gentag nøjagtig det samme på det modsatte ærme.

Hæft nu alle løse tråde. Hvis du ønsker det kan du folde din rib og sy den fast på vrangsiden, så får du en dobbelt rib (min på billedet er med dobbelt rib). Du kan også lade den stå som den er.

Evt pres eller blok din basis bluse, og så er blusen ellers klar til brug.

Opskriften er til fri afbenyttelse. Opskriften må ikke kopireres, udprintes og deles i papirform. Opskriften må ikke udnyttes kommercielt, den er alene til personligt brug.

Deler du din færdige basis bluse på de sociale medier, så brug gerne #olinesmor og #morsbasisbluse.

Og så husk at der allerede ligger 3 andre gratis opskrifter her på bloggen: den retstrikkede turban, hue a la Ganni og verdens nemmeste hue, og hvis du har lyst til at betale for en opskrift har jeg en hel samling af opskrifter lige her. Der er både lidt til små og store strikkeglade mennesker.

229289cc-312c-49c8-b1bc-cbb6112329ec

9 kommentarer

  • Inge Voigt

    Hej… Fed opskrift. Men jeg kunne godt tænke mig at se målene på de forskellige størrelser….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Olinesmor

      Hej Inge

      Jeg skal prøve at se om jeg kan lægge nogle på.

      Kh Camilla

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Simonsen

    Hvor er den flot! Får meget lyst til at lave den. Har lige et par andre projekter først… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ebba

    Den må jeg prøve! Tak 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Hertz

    Dejligt at du deler en skøn basisopskrift, mange tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Olinesmor

      Velbekomme Hanne. Glad for at du kan bruge opskriften.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Fedt at du deler sådan en opskrift, mange tak!
    Må vi ikke se et billede af den på ved lejlighed? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En meget fin og pink mors yndlingscardigan