Verdens bedste begynder strikkeopskrift

Et slag i hovedet

Processed with VSCO with f2 presetI husker måske mit indlæg om Ebba manglende sprog for en lille månedstid siden. Der er nu nyt i den sag, og det skriver jeg lidt om i indlægget her. 

For en lille månedstid siden skrev jeg et sjældent personligt indlæg om min lille Ebbas manglende sprog. Det var lidt grænseoverskridende at skrive om, fordi emnet er jo meget personligt og privat. Især for Ebba. Det er jo trods alt hendes liv og problemer, som jeg blæser op på en blog som læses af flere tusind mennesker.

Men jeg gjorde det. Og hvis hun bliver fornærmet over det en gang, så må vi tage den der fra. Sådan er det bare.

For faktisk er jeg ret glad for at jeg gjorde det. Det væltede nemlig ind med kommentarer. Om børn som bare var optaget af andre ting, og som ikke rigtig gad det talte sprog. Beroligende kommentarer.  Om at det nok skulle komme.

Og så var der de mere foruroligende. Om ørebørn. Børn som ikke havde haft en eneste ørebetændelse og som alligevel havde små væskefyldte ører,  og som blomstrede op sprogligt kort tid efter de fik lagt dræn.

Det var ikke rare kommentarer at få for inderst inde, så var det jo det jeg også frygtede for min lille Ebba.

Men kommentarerne  var også et spark i min numse, og allerede dagen efter fik jeg bestilt tid hos den øre, næse og hals læge som havde allermindst ventetid, og i går var det så tid til at få dommen.

Og den kom meget prompte. Der var forøget tryk i de små ører, og sammenholdt med at hun tit er snottet, og hendes forsinkede sprog udvikling, så var der indikation for at lægge hende i  narkose. Her punkterer de hendes trommehinder, og kommer der meget væske ud lægger lægen et dræn. Samtidig undersøger han hende for polypper, og fjerner dem.

Det har vi så allerede fået tid til på mandag.

Selvom jeg logisk godt ved at det er verdens mindste indgreb, og verdens mest korte fuld bedøvelse, så er jeg nærmest panisk angst for at overlade min lille pige i deres hænder. Da lægen begyndte at snakke om bedøvelses metode, og om at lægge et lille rør ned i hendes hals som hjalp hende med at trække vejret, der var jeg millimeter fra at knække mig ud over ham.

Selvom jeg har set 100vis af mennesker bliver fuld bedøvet og intuberet, så er tanken om at det skal overgå min lille pige noget af det værste jeg overhovedet kan forestille mig.

Samtidig så ved jeg godt, at det her indgreb er nødvendigt. Selvom sproget måske har udviklet sig en lille bitte smule den sidste månedstid, så er der virkelig meget lang vej igen til en normal sprog udvikling.

Så der er nok ikke andet at gøre end at møde op på mandag og forsøge at tage det hele i stiv arm.

Og så vil jeg nyde den sidste weekend med min lille døve Ebba og kysse og kramme hende ekstra meget.

Ebbas lille dragt er hjemmestrik, og opskriften den finder du lige her (Reklame link).

 

   

4 kommentarer

  • Vi har vært gjennom samme prosess, ikke med ører, men med refluks og fjerning av polypper.Full narkose var skremmende både for foreldre og barn, men det gikk godt, og både vi og han fikk et nytt liv etterpå. Ingen oppkast etter måltider (som skjedde flere ganger daglig, ofte om natten også), nesten ingen forkjølelse/luftveissykdommer som han slet mye med, og vektoppgang da han ble for tynn. Ønsker dere lykke til og sender noen varme tanker fra mor til mor på mandag, det kommer til å gå fint, men det er ikke en god følelse å gå fra barnet sitt på operasjonsbordet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har to øre-børn. Den ældste var også meget sen til at komme igang med at snakke – hvilket jo ikke var så underligt, da det viste sig at hun ikke kunne høre. Hun fik dræn da hun var halvandet – og nu er hun slet ikke til at stoppe igen 🙂
    Den yngste er bare 10 mdr og fik dræn for 2 mdr siden. Ud over at han ikke har været syg én eneste gang siden, er han også holdt op med at kaste op hver gang han spiser – noget som lægerne ellers ikke umiddelbart forbandt med øre problemerne.
    Det er rædsomt at skulle have sit barn i fuld narkose – men det har været det hele værd begge gange.
    Rigtig meget held og lykke til Jer. Det skal nok blive godt bagefter <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Jeg håber alt går godt for jeres lille familie. Med 4 børn har vi prøvet rigtig meget, og det bliver aldrig aldrig let at få et barn under narkose. Vores yngste er født for tideligt, og har haft øre problemer som så altid udviklede sig til lungebetændelse, som så sætte hendes astma voldsom under pres – og hun blev indlagt. Igen & igen & igen. Da hun endelig fik dræn i ørerne fik vi et helt nyt barn. Gennem flere år, fik hun nye dræn i så snart de gamle var ude. 14 dage uden dræn betød indlæggelse. Når vi havde problemer fik vi altid en tid indenfor få timer, når vi kom fik vi et rum at vente i alene så hun ikke var blandt syge mennesker. Selv om det var træls for hende at komme i narkose igen & igen så vågnede hun hurtigt. Gav lægen en krammer og bad om mad .. hun var 8-9 md første gang .. nu er hun 16 år og stiler mod at læse medicin. Alt hvad hun har været igennem, og stadig er med slem astma har gjort hende taknemlig & ydmyg.
    Jeg er sikker på at når I er på den anden side, så kan I se lettet på fremtiden. Men shit, når det er ens børn er det vildt hårdt. At være forældre er ikke for nybegyndere !!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh det var godt, I kom til ørelægen. Men ja, tanken om narkose ER altså ikke rar. Min datter fik også lagt dræn, da hun var lidt over 2 år. Det gik så hurtigt, at vi ikke engang nåede at sætte os ned i venteværelset, før hun var ude igen. Og efter en lur var hun helt sig selv igen. Håber det går lige så nemt for Ebba 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste begynder strikkeopskrift