Om en fødselsdags fyldt med bræk og endnu en flæsebluse

En fødselsdagsdragt og en status på familielivet

Processed with VSCO with f2 presetannonce

Nu er det efterhånden lidt over 1 år siden at jeg tog Ebba ud af vuggestuen. Her et år senere ser vores liv igen lidt anderledes ud, og jeg tænkte at det var på tide med en lille status.

For et år siden tog jeg Ebba ud af vuggestuen. Det var noget af det bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg var slet ikke klar til at af aflevere min lille baby til andre. Vi fik godt og vel et halvt år mere sammen i vores egen lille boble, og det var så skønt. Hvis i har mulighed for det, så kan det altså kun anbefales.

I september startede Ebba i vuggestue. Lidt før end oprindeligt planlagt. Men vi kunne simpelthen ikke overskue at skulle flytte samtidig at vi skulle hjemmepasse hende. Så hun startede igen i vuggestue.

Da vi startede med at hjemmepasse Ebba gik jeg samtidig ned på 26 timer om ugen, og selvom det var meningen at jeg skulle gå op i tid igen, så arbejder jeg i skrivende stund stadig kun 26 timer om ugen, og har faktisk ingen planer om at gå op i tid sådan lige foreløbig.

Jeg er nemlig blevet temmelig glad for at have tid til mine børn. Jeg elsker at vi ikke skal skynde os afsted om morgen. At vi kan sove til vi vågner (ikke at vi sover monster længe, men alligevel), og så kan jeg godt lide at jeg kan hente dem på et tidspunkt, hvor der rent faktisk er lidt eftermiddag tilbage i at hygge i.

Jeg vil have tid til mine børn mens de gider mig. Den tid er så kort at jeg ikke vil lade den passere uden at nyde den så meget som det overhovedet er muligt.

Jeg må også indrømme at jeg ikke aner hvordan jeg skulle putte flere arbejdstimer ind i mit døgn. I forvejen er det noget af et puslespil at forsøge at få pigernes far og min vagtplan til at gå op, og når der så skal puttes lidt blog skrivning og strikke opskrift lavning ind i den ligning også, ja så er det virkelig begrænset hvor meget tid der er til overs.

Heldigvis er vi så privilegeret at vi godt kan leve af min 26 timers løn. Det skyldes tildels omstændigheder, som jeg holder privat, og at jeg næsten kun arbejder nattevagt. Det giver ikke det store at “rutte” med, men vi kan betale vores regninger, og det er jo faktisk det vigtigste.

Udover min sygeplejerske løn så har jeg jo også de indtægter jeg har fra bloggen her og fra mit salg af strikke opskrifter, og de udgør et supplement til min faste indtægt. Den indtægt varierer utrolig meget, og de er derfor ikke lagt ind i vores budget, men udgør en form for “icing on the cake” som er med til at forsøde vores tilværelse en smule. Skulle den indtægt svigte, så går verden heldigvis ikke under.

Det er desuden også en indtægt som jeg bruger forholdsvis mange timer på at oppebære. Regnede jeg min timeløn ud ville det 100 % bedre kunne betale sig for mig at arbejde som sygeplejerske, hvor jeg pga min anciennitet og erfaring alligevel oppebære en rimelig anstændig timeløn.

Forskellen er dog at de timer jeg lægger i mit blog arbejde og strikkeopskrift  lavning er timer jeg selv disponerer over. Det er altså en kæmpe fordel. Det betyder at er børnene syge lægger jeg bare timerne på andre tidspunkter, og nogle dage arbejder jeg meget og andre dage næsten slet ikke.

Det betyder dog ikke at alt er fryd og gammen her i huset. Vi er stadig max pressede nogle dage, og nogle dage føler jeg, at jeg har 1000 boldte i luften, og tiltider er det nærmest en lettelse at drage på arbejde. Her skal jeg i det mindste kun jonglere med 100 bolde.

Desuden kan jeg også godt mærke ulempen ved at arbejde hjemme, og det at have gjort sin hobby til en delvis levevej. Jeg er nemlig altid en lille smule på arbejde. Der er ingen der tager over for mig, og der er altid en mail der skal svares på, og jeg føler hele tiden at jeg skal præstere og være tilgængelig på diverse kanaler 24-7.  Og jeg har nok været monster dårlig til at sætte en grænse mellem fritidsliv og arbejdsliv. Når man arbejder med sin hobby, så er det ligesom den grænse forsvinder en lille smule, og det kan jeg godt mærke at det giver mig stress symptomer, og jeg skal øve mig i at mails og forespørgsler ikke render nogle vegne, og at de sagtens kan ligge til næste dag uden at verden bryder fuldstændig sammen.

Udover den lille ulempe så må jeg indrømme at jeg virkelig er glad for mit liv lige nu. Jeg synes jeg har fundet en god balance mellem arbejdsliv og familielivet. Jeg bliver aldrig en der dedikerer mig selv 100 % til min børn, men jeg bliver så til gengæld heller aldrig en vaske ægte karriere kvinde. På den måde jeg har arrangeret tingene lige nu synes jeg at jeg får det bedste fra begge verdener.

Inden jeg runder denne lille status af vil jeg lige komme med en lille disclaimer. Dette indlæg er nemlig ikke skrevet for at dunke folk som har valgt (enten af nød eller af lyst) en anden vej. Jeg hader nemlig den slags og forsøger virkelig at holde mig langt væk fra den slags.

Jeg tror grundlæggende på at hver familier vælger den vej som er bedst for dem og ud fra de muligheder de har. Det er jo ikke alle der kan vælge den vej jeg har valgt. Det er fx ikke inde for alle fag at muligheden for nedsat tid overhovedet er tilstede. Det hedder 37 timer eller ingen timer. Og andre bor steder i landet, hvor leveomkostningerne ganske enkelt er så høje at det er bydende nødvendigt at begge forældre bidrager med fuldtidslønninger.

Sådan er livet bare nogle gange, og jeg er sikker på at de fleste forsøger at få det bedste ud af de muligheder eller begrænsninger om man vil, livet nu engang byder en.

Og lige som en lille sidste krølle på halen inden jeg lukker og slukker, så må jeg altså lige igen gøre jer opmærksom på opskriften på verdens fineste lille fødselsdagsdragt med de sødeste flæse detaljer. Vi tog dragten i brug i går, og det var altså en kæmpe succes. Den er simpelthen så fin til hende den dragt, og selvom hun nok snart er ovre dragt stadie, så bliver jeg altså nødt til snart at strikke en mere.

Opskriften kan som altid købes lige her.

Processed with VSCO with f2 preset

 

 

 

 

 

 

 

Gem

Gem

1 kommentar

  • Hanne

    Hvor var det et dejligt indlæg. Nej alle har ikke samme muligheder. Men livet består af valg og konsekvenser. Og det tager I alvorligt. Respekt for det. Dejlig læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en fødselsdags fyldt med bræk og endnu en flæsebluse