Om et hjem i kaos, en popcorndragt og manglende juleferie

Om søskendekærlighed og en juleferie der er slut prut finale

Processed with VSCO with f2 presetSå er jeg igen tilbage. Denne gang med et lille indlæg om søskendekærlighed, og en juleferie som (u)heldigvis er forbi.

Det var så den juleferie. Og det er sådan set meget godt. Ferie er godt, men hverdagen er nu allerbedst ikke?

Vi har hygget os. Det har vi da. Men det har også været en ferie der har trukket tænder ud. Pga af vores jobs har vi været nødt til at dele ferien op, så vi skiftevis har været på arbejde. Det har så også betydet at den der havde fri har haft ungerne helt alene. Det er der så for vidt ikke noget som helst galt med. Det gør vi jo hele tiden. Men når det så kombineres med et hus fyldt med flytterod og et køkken som kun er halvt funktionelt, så bliver det altså til en sprængfarlig cocktail.

Og derfor har jeg også glædet mig en smule til den her dag, så jeg kunne begynde at få bare en smule styr på vores hjem. Det er nemlig helt umuligt med tøserne løbende omkring en.

En vidunderlig lille bivirkning ved denne ferie har været at pigerne har været tvunget til at søge hinandens selskab. Ja rent faktisk er vi begyndt at se en spirende søskendekærlighed udfolde sig for vores øjne. Eller rettere sagt der har altid været kærlighed fra Ebbas side. Den har så bare ikke være gengældt før nu.

Det startede egentlig allerede dengang Ebba startede i vuggestue. For første gang nogensinde oplevede jeg Oline som værende omsorgsfuld og sød mod hendes søster. Faktisk havde hun været så omsorgsfuld mod hendes søster at pædagogerne ligefrem havde måtte fortælle hende at de nok skulle passe på Ebba, og hun sagtens kunne gå ud og lege med de andre børn. Ebba var deres ansvar.

Og hver dag når jeg afleverer dem får Ebba verdens største krammer af Oline mens hun siger “Ebba bare rolig vi ses ude på legepladsen lige om lidt”. Hold fast så smelter mit hjerte altså, og lige pludselig giver det så meget mening at vi droppede tanken om kun at få et barn.

Her i ferien har de så for alvor opdaget, at man rent faktisk godt kan lege sammen. Jeg lyver ikke når jeg siger at de har tilbragt timer hver dag med at lege sammen. Om aftenen har Oline taget Ebba i hånden, og sagt “kom Ebba nu går vi op på mit værelse og leger”. Og så har de ellers tumlet rundt der oppe indtil de skulle i seng. Aner ikke helt hvad de egentlig leger, men sjovt har de det i al fald. Ebba skriger nemlig af grin det meste af tiden.

En dag blev Oline også virkelig fornærmet da Ebba skulle sove til middag. “Nej mor Ebba har ikke tid til at sove, hun leger jo med mig”. Ebba var dog ved at falde om af træthed, så måtte desværre insistere på bare en lille lur.

Jeg har mange gange været bange for at de aldrig rigtig ville finde hinanden. At aldersforskellen på lidt over 3 år måske alligevel var alt for meget. Men den frygt har den her ferie da virkelig skubbet helt til sidde. Lige pludselig er der bare søskendekærlighed for alle pengene i vores lille hjem.

Nu krydser jeg fingre for at den der søskendekærlighed bare fortsætter og måske end da udvikles og bliver endnu større.

 

Gem

Gem

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om et hjem i kaos, en popcorndragt og manglende juleferie