5 år lige om lidt

Om et hjem i kaos, en popcorndragt og manglende juleferie

popcorndragtSå er der igen nyt fra mig. Denne gang handler det om ikke at have juleferie, om en fin popcorndragt og et hjem i alt for meget kaos.

Egentlig burde vi jo have juleferie nu. Det har de fleste andre jo. Sådan er det bare ikke her i huset. Eller rettere sagt børnene har, men de voksne har ikke. Sådan er det når man arbejder med de fag vi arbejder. Der lukker man ikke bare ned fordi det er jul og nytår. Tværtimod. På nogle dage har vi end da endnu mere travlt end til hverdag. Fx nytårsnat hvor jeg har den ære at skulle på arbejde. Det plejer nu ellers at være en fornøjelig nat. Vi har travlt som bare pokker, og nogle af de gange jeg har været på arbejde nytårsnat har jeg følt at jeg befandt mig i en krigszone, og ikke på et dansk hospital. Hvad folk ser i fyrværkeri, det er mig virkelig meget uforståeligt. Men ud over det så plejer folk at være i højt humør, og i venteværelset har folk en fest selvom ventetiden tit tælles i timer.

Så vi skiftes til at arbejde og til at have fri. For nogle skal jo passe vores djævle yngel nu hvor børnehaven ikke gider.

Det føles jo ikke ligefrem som ferie kan jeg godt fortælle jer. Jeg har nemlig haft “fri” tjansen hen over julen og juledagene. At passe to piger midt i et hjem i absolut kaos er ikke noget jeg ville ønske for min værste fjende.

Hvis den ene ikke skriger, så skriger den anden, og nogle gange er det end da i stereo. Holy moses mine ører altså. Ebba har altså bare en evne til at finde alle de ting hun absolut ikke må pille i, og når jeg så tager det fra hende, så reagerer hun ikke ligefrem med forståelse. nej tværtimod. Lad mig bare sige det.

Nogle gange joker pigernes far med at når man tager på arbejde, så skal den der tager på arbejde  have fri. I virkeligheden er det jo nok ikke helt en joke.  For når man har passet de to dejlige små djævle piger alene i et par dage, så føles 12 timer i skadestuen næsten som at have fri. Kender i den følelse?

Nu skal det jo selvfølgelig ikke hedde sig, at jeg slet ikke nyder at være sammen med mine piger. For der gør jeg. Lige så djælveske som de kan være, lige så fantastisk dejlige kan de også være. 

Vi er ikke kommet  ret meget længere med at komme på plads. Det at ungerne er hjemme har jo ligesom sat en stopper for det meste aktivitet, og så er der for det ikke skal være løgn endnu engang problemer med vores  manglende køkken, og jeg må indrømme at jeg snart er ved at smide håndklædet i ringen, og lægge mig i fosterstilling. Jeg håber dog snart at vi kan finde en løsning med køkkenfirmaet, og ind til da vil jeg ikke kede jer med de nærmere detaljer.

I min meget sparsomme Camilla tid, der strikker jeg. Som altid. At strikke får mig ned i gear, og jeg falder helt til ro, når jeg får mine strikkepinde i hånden. Så glemmer jeg næsten vores køkken problemer.  Er ved at lægge sidste hånd på en meget fin kjole til Ebba, som jeg meget glæder mig til at vise jer. Forhåbentlig kommer der også en opskrift ud af det.

Mit næste strikkeprojekt er helt sikkert en ny popcorndragt. Ebba er nemlig meget tæt på at vokse ud af den her, og den har været en af mine yndlings dragter. Den er strikket i bomuld, og det er altså ikke at kimse af, når ungen kommer hjem fra vuggestue med tomatsovs fra top til tå. Så den næste version tror jeg også skal strikkes i bomuld. Så er problemet bare i hvilket slags og i hvilken farve.

Det må jeg bruges aftens sparsomme Camilla tid på at finde ud af.

Som altid kan du købe opskriften på popcorndragten lige her.

Processed with VSCO with f2 preset

Gem

2 kommentarer

  • Godt nytår Camilla 🙂
    Ja det kan være hårdt med de unger.
    Hvor er det fine prikkede tapet fra? Det er så fint. Mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 år lige om lidt