Om en uge som ikke blev helt som forestillet

Om vores weekend,en ny kjole til mor og en udbryder konge

Processed with VSCO with f2 presetannonce

Det var så den weekend. Børnene er vasket og sidder klar i sofaen og stener til en omgang netflix mens jeg skriver dette indlæg. Læs om hvad vi har brugt weekenden på, om en lille udbryder konge og verdens fineste hjemmesyede kjole.

Om en tur til sommerhus land

Weekenden er brugt på at tage en tur i sommerhus. Det var lige hvad vi trængte til i det her dejlige sensommer vejr. Så er det lige jeg igen bliver mindet om hvor uendelig træt jeg af at bo i lejlighed, og hvor meget jeg glæder mig til at blive ejer af en stor have.

Men så er det jo godt at vi har adgang til et fint lille sommerhus, hvor pigerne kan løbe frit og nyde ikke at være begrænset af fortov og veje. Faktisk har Ebba nok løbet lige lovligt frit. Hold fast hvor er den dame svær at holde styr på. Vi skal konstant have et øje på hende ellers er hun pist væk, og ude på landet kan man altså godt blive sådan rigtig væk, når man kun er 18 måneder.

Om vores lille udbryder konge

Faktisk blev aftenener i sommerhuset brugt på at snakke om, hvornår det nu var, at det hele blev nemmere, for lige nu er Ebba alt andet end nem. Altså hun er stadig glad og sjældent sådan rigtig sur, men hold fast hvor har hun krudt i numsen. Hendes seneste aversion er at blive spændt fast. Bliver hun spændt fast skal hun nok komme fri igen ellers skriger hun så højt at der nok ikke er nogen i flere km afstand der er i tvivl om at her er der en tumling som ikke er tilfreds med situationen. Det har forårsaget en del farlige situationer. Fx i cykel trailerne, hvor hun lige pludselig midt i et kæmpe kryds havde fået kæmpet sig fri og stod der glad og stolt midt i cykel traileren og grinede over hele femøren. Tror i moderen grinte. Nej det tror jeg ikke ligefrem.

Vi blev nok enige om at Oline blev nemmere da hun var omkring de to år. Især husker vi turen til Vietnam da hun var 2 år og 4 måneder som en decideret fornøjelse. Hun var så nem og glad hele turen.

Så der er lige lidt tid endnu, hvis hun da slægter hendes søster på på det punkt. Man har vel lov at håbe.

Om en fin hjemmesyet kjole

Ellers blev sommerhus turen brugt på at gå turer og tage billeder i den smukke natur. Elsker simpelthen de billeder vi altid får med hjem fra sommerhuset. Der bare en anden stemning over dem end de satans by billeder.

Jeg fik også tid til at lufte den kjole jeg fik syet inden forrige uge gik helt i vasken. Den er bare blevet så fin, og den perfekte hverdags kjole når man er mor. Behagelig at have på, og samtidig klædelig. Den er også nem at sy, så hvis ungen spilder brombær marmelade på, så er det altså ingen katastrofe. Så syer man bare en ny.

Stoffet er fra Art Gallery, og det er købt hos Metermeter lige her.

Kender du ikke Metermeter, så hop forbi min lille stofguide lige her, og læse lidt mere om denne lille perle af en stof butik.

Desværre er lige nøjagtig den metervarer som jeg har brugt udsolgt. Hvilket er lidt noget øv, for havde den ikke været det havde jeg købt et mindre lager, for den er simpelthen så lækker, fantastisk blød og falder så flot. Jeg er fan.

Mønsteret jeg har brugt er Moneta fra Colette Patterns, som du også kan købe hos Metermeter lige  her.

Mønsteret er meget nemt at gå til, og du skal ikke have meget sy erfaring før du nemt selv kan sy en Moneta kjole. Jeg har udeladt lommerne, og lavet min egen lille peter pan krave, som jeg dog er lidt i tvivl om jeg skal pille af igen. Kan ikke helt finde ud af om den er hot eller not.

Hvis du er nybegynder kan du ligesom mig udelader lommerne. De kan nemlig drille. Og så bare lade være med at sætte en krave på. Så er den altså lige ud af landevejen at sy. Så det er bare om at finde symaskinen frem og komme i gang.

Om næste uge

Næste uge håber jeg bliver rigtig god. Jeg har som altid mange planer. Skal i gang med den kælder bla, og så har jeg en masse spændende indlæg planlagt til jer. Bla om billigt fint børnetøj med en bæredygtig profil, og så håber jeg også at jeg får tid til en lille DIY, som jeg glæder mig rigtig meget til at lave.

Kryds fingre for ingen syge børn eller hvad sådan en uge i børne familie land nu kan finde på at byde en.

Processed with VSCO with f2 preset

 

Gem

Gem

2 kommentarer

  • Trine

    Kan virkelig godt lide kraven på kjolen, behold den endelig på! Og har selv en datter på præcis 2 og det er lige indenfor den sidste måneds tid at vi virkelig føler at hun er nemmere at have med at gøre og at der er meget mere fornøjelse end tidligere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Åh håber det samme er tilfældet for Ebba. For lige for tiden er hun sgu lidt træls :-).

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en uge som ikke blev helt som forestillet