Den sidste dag som hjemmebarn

Om Annes flæsenederdel

Processed with VSCO with s1 presetSå er der endnu en strikke opskrift klar til salg. Denne gang er det en fin flæsenederdel, og denne gang går det helt op til str 6 år. Læs mere om hvordan Annes flæsenederdel er blevet til i indlægget her.

En af grundene til jeg strikker i dag er min gamle farmor. Hun hedder Anne, og er trods hendes 94 år stadig en efter omstændighederne en frisk gammel dame. Min farmor har altid været en haj til håndarbejde. Hun arbejdede som syerske da hun var yngre, og i min barndom husker jeg at hun altid havde gang i et håndværk, som fx knipling eller orkis.

Hun har også altid strikket, og da jeg fik Oline strikkede hun naturligvis de fineste ting til hende. Desværre begynde alderen at trykke, og lige pludselig kunne hun ikke finde ud af det mere. Hendes ord ikke mine. Jeg synes nu stadig de ting hun lavede var smukke.

Og så var det lige pludselig slut med at modtage lækre bløde pakker med posten, og så var der jo kun en ting at gøre. Jeg måtte selv fatte strikkepindene. Det tog mig lang tid at komme i gang. Jeg dansede om den varme grød længe og havde virkelig svært ved at komme i gang. Havde nogle strikketraumer fra min barndom, som involverede halstørklæder der startede med at være 15 cm brede, og som endte med at være dobbelt så brede. Det griner min mor stadig meget af, og jeg tror stadig ikke helt hun fatter at jeg i dag er i stand til at lave strikke opskrifter. Tror hun for evigt vil huske de skide halstørklæder.

Mit første projekt blev en vest. I falsk patent. I en grim brun farve. Den var virkelig grim og fyldt af fejl. Den røg bare i skuffen og jeg tror faktisk aldrig den kom på.

Efter den tabte jeg lidt modet, og jeg lod strikke pindene hvile noget tid, indtil jeg fik modet igen, og så gik det lige pludselig meget stærkt, og i dag har jeg lavet mine egne strikke opskrifter i et år.

Annes flæsenederdel er opkaldt efter min farmor, og er som alle mine andre opskrifter inspireret af gamle strikke og sy opskrifter.

Denne gang findes opskriften helt op til str 6 år, så denne gang er der også noget for de lidt større piger, og jeg kan godt glæde jer med store piger, at der kommer flere opskrifter til de lidt større piger.

Min version af Annes flæsenederdel er strikket i bomuld fra Tante Grøn, men kan selvfølgelig strikkes op i hvilket som helst garn, bare du overholdet strikkefastheden. Jeg har i al fald planer om en lille uld version inden længe.

Håber i tager godt i mod Annes flæsenederdel, og jeg glæder mig sindsygt meget til at se jeres versioner af Annes flæsenederdel der ude i det danske strikkeland.

Køb opskriften på Littlevintageknits eller lige her:

[shopify embed_type=”product” shop=”olinesmor.myshopify.com” product_handle=”annes-flaesenederdel” show=”all”]

Processed with VSCOcam with f2 preset

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den sidste dag som hjemmebarn