Om at købe et hus

Den sidste dag som hjemmebarn

hjemmebarn

annonce

I dag har været den sidste dag som hjemmebarn, og i morgen starter Ebba i vuggestue. Læs mere om dette og om hvad vi har brugt den sidste dag hjemme på i indlægget her.

Som jeg allerede har skrevet flere gange så er det helt ok. Vi er alle så klar til at komme videre med næste fase af vores liv, og så har jeg også lige en hel lejlighed + kælder der skal pakkes ned.

Jeg er også klar til at give bloggen her en rigtig skalle. Især med de kreative indlæg. De har virkelig haltet de sidste par måneder, og dem glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med igen. De sidste par måneder er der gået lidt for meget “mor blog” i den, og det er egentlig ikke det jeg i virkeligheden gider skrive om.

Den sidste dag som hjemmebarn er blevet brugt på en tur i svømmehallen og ellers bare hjemme hygge. Svømmehallen er et hit hos Ebba. Ikke så meget for mig. Hader virkelig svømmehaller og alle deres fodvorter der bare ligger og vente på at hoppe på mig. Tager kun der hen meget sjældent og det er altid i ført badesandaler.

Og så er Ebba heller ikke lige verdens mest samarbejdsvillige barn. En ting kan jeg dog være sikker på, og det er at hun løber i den modsatte retning af mig. Glæder mig godt nok til den fase er overstået. Det kan godt være Oline heller ikke altid er skide samarbejdsvillig, men man kan da snakke med hende, og evt smide en lille bestikkelse på bordet, hvis samarbejde er virkelig påkrævet.

Selvom vi alle er klar til næste fase af vores liv, så bliver det altså alligevel lidt underligt at skulle aflevere hende, og jeg er meget spændt på hvad hun siger til det. Sidste gang gik indkøringen meget glat og hun græd stort set ikke. Denne gang er hun jo noget større og noget mere bevidst om hvad der foregår omkring hende, så jeg er godt nok spændt på hvad hun siger til det. Heldigvis har vi stort set hele september sat af til indkøring, så det gør absolut ingenting hvis det tager lidt ekstra tid.

Og så er det ellers slut her fra. Nu kalder min lille pige, og jeg tror også det er ved at være tid til at hente den store.

Ebbas dragt er hjemmestrikket, og opskriften kan købes lige her. Hendes body er fra Mini Rodini og kan købes lige her. Hendes strømpebukser fra Condor og dem kan du købe lige her.  Sengetøjet er fra Sirlig.

 

Gem

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at købe et hus