Om hjemmepasning og nye planer for fremtiden

Om en legedragt, lækkert bomuld og strikkeplaner

legedragtSå er der nyt fra strikkefronten, hvor en Little Evelyns legedragt er hoppet af pindene, og så er der noget om lækkert bomuld, og om mine strikkeplaner, som bla inkluderer en kjole til Oline. God læsning.

Jeg har en regel om at jeg max på have 3 projekter på pindene ad gangen. På den måde sikrer jeg et vist flow i mit strik, og  jeg undgår at gå død i et projekt. Desuden sørger jeg altid for at ingen af de 3 projekter er ens eller i al fald indeholder forskellige elementer,  således at det altid er noget ensformigt der fx ener sig godt til at strikke foran tv’et om aftenen, og noget med noget mere udfordring, fx en masse mønster strik.

Den anden aften afsluttede jeg et af mine tre projekter. Det var en Little Evelyns legedragt fra Little Ediths knit.

Jeg strikkede den lille legedragt første gang for et års tid siden, og Ebba kunne faktisk passe den fine legedragt indtil fornyeligt, hvor jeg ved en fejl satte vaske maskinen til at vaske noget andet end uld programmet ved en fejl. Ud kom i  al fald verdens mindste Little Evelyns legedragt. Heldigvis var resten af sagerne åbenbart strikket af superwash uld, for det overlevede uden varige men.

Og så var der jo ikke andet end at gå i gang med en ny legedragt. Det er faktisk sjældent at jeg strikker efter den samme opskrift 2 gange, men når det kommer til Little Ediths knits opskrifter, så gør jeg altså en undtagelse. Især Little Evelyns legedragt. Den er altså min favorit.

Dragten er strikket i  pima bomuld af Cascade yarn. Jeg kendte faktisk overhovedet ikke mærket indtil en dag hvor jeg støtte på det på Instagram, og pga de skønne farver måtte jeg fluks købe noget hjem. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er dejligt blødt selv efter vask, og så overlevede dragten, og dermed også bomulden,  faktisk også en tur i tørretumbleren.

Det er nok den primære årsag til at jeg strikker i bomuld for tiden, udover årstiden selvfølgelig,  at det er så dejligt nemt at få rent igen. Især når man har en gris som Ebba. Det ville aldrig være muligt at få de samme pletter af uld, som det er med bomuld, som tåler en ordentlig omgang vaskepulver enzymer.

Garnet er faktisk så lækkert at jeg lige har lagt en stor ordre på en ny sending lækker bomuld. Du kan bla købe det lige her.

Så lige nu har jeg faktisk kun to projekter på pindene, og jeg har lovet mig selv at holde mig til de to projekter. De er nemlig temmelig opfattende. Det er begge prototyper på to fremtidige opskrifter. Det ene er en kjole til Ebba inspireret af en hjemmestrikket kjole som min mor havde på på et gammel billede af hende. Det er en kjole med masser af mønster strik kombineret med lidt perlestrik. Er sikker på den bliver så fin, og glæder mig meget til at så med det færdige resultat i hånden.

Det andet projekt er faktisk en kjole til Oline inspireret af et vintage symønster jeg så på Etsy en dag. Normal strikker jeg ikke til Oline af den årsag at hun alligevel ikke gider gå med det, men her på det sidste er hun begyndt at spørge til hvad jeg strikker, og når jeg så siger at det er noget til Ebba, er hun begyndt at sige “øv mor du skal også strikke til mig”, så den har jeg grebet og nu håber jeg dæleme damen gider gå med kjolen. For hold kæft man et projekt, og tænker at jeg skal være glad hvis den når at blive færdig inden jul.

Ebbas kyse er hjemmesyet og du kan finde DIY og mønster lige her. Hendes strømpebukser er fra Collegien og kan købes lige her. Sengetøjet er fra Sirlig, og kan købes lige her.Processed with VSCO with f2 presetProcessed with VSCO with f2 preset

 

Gem

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om hjemmepasning og nye planer for fremtiden