Om ferie, fridage, en dansekjole og et par mamelukker

Om det hårde børnehave liv, en sommerfest og popcorndragt

børnehaveDenne uge har været en rigtig dum uge i Olines børnehave, og for første gang har jeg sendt hende afsted med en klump i halsen, og jeg har været rigtig glad for at Ebba passes her hjemme. Heldigvis er alle glade igen, og nu er vi for alvor klar til at gå på sommerferie.

Om det hårde børnehave liv

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er helt pjattet med Olines børnehave, og det er 110 % også her Ebba Elvira skal tilbage til i starten af det nye år.

Der tales meget om besparelser på børneområdet og at man institutioner er hårdt plaget af besparelser og dårlige normeringer. Man taler lige frem at børnehaver og vuggestuer efterhånden er den rene børne opbevaring og uden ret meget pædagogisk arbejde. Alt er brandslukning og desperate forsøg på at give alle børn bare en lille smule opmærksomhed.

Det har jeg aldrig mærket til i Olines børnehave. Fantastisk og nærværende personale og dejlige rolige omgivelser. Jeg elsker simpelthen det sted.

Jeg har aldrig følt mig udtryg ved at aflevere nogle af mine børn der, og Oline er oven ud begejstret for at være der. Efter nogle dage hjemme kan jeg som regel godt mærke på hende at så begynder børnehave livet at trække, og hun spørger selv efter hvornår hun skal i børnehave. Her den anden dag sagde hun ligefrem til mig at hun hellere ville være i børnehave end at være hjemme hos mig. Tag lige den Camilla.

Men her den sidste uge har det lige pludselig været helt anderledes. Jeg ved ikke hvad der er sket. Om ungerne har fået solstik, om pædagogerne har været ramt af sygdom eller om månen bare har stået det forkerte sted.

For sikke en uge det har været.

Mandag kommer Oline op og slås med et andet barn. Og vi taler ikke bare de sædvanlige børnehave skrammer. Nej vi taler om et halvt blåt øje og kradsmærker og niv mærker flere steder på ansigt og hals. Og det var ikke kun Oline der så sådan ud. Det andet barn var mindst lige så hårdt ramt.

Tirsdag når jeg lige nøjagtig at afværge at Oline bliver slået ned med en kæmpe kæmpe gren fuldstændig uprovokeret.

Onsdag er det så et andet barn der lige for øjne af mig får hamret et kæmpe stykke træ lige i baghovedet. Også fuldstændig uprovokeret.

Tror i lige jeg kørte hjem med en dårlig fornemmelse i kroppen onsdag eftermiddag. Og for første gang var jeg ikke helt tryg ved at sende Oline afsted og jeg var bare ekstra glad for at have Ebba Elvira hjemme hos mig.

Om en sommerfest

Heldigvis var vi fredag inviteret til sommerfest i børnehaven, og det var altså en vaskeægte fest. Især for Ebba Elvira. Hun var OVERALT. Pillede i alt, kravlede op på alt og spiste nok sådan ca 375 g sand alt i alt. Oline havde også en fest. Spiste tonsvis af kager, og dansede og legede med hendes bedste veninder. Det var bare en fantastisk eftermiddag, som igen gav mig troen på at vi har verdens bedste børnehave, og at jeg trygt kan sende Oline afsted efter ferien, og det samme med Ebba Elvira om 6 måneders tid, og at jeg i virkeligheden bare har været møghamrende uheldig at opleve 3 på hinanden ikke særlig rare episoder.

Om en popcorndragt

Billederne her tog jeg inden vi tog til sommerfest. Ebba Elvira er begyndt at elske at lege med dukker, og jeg er ret sikker på at hun er begyndt at sige baby, når hun leger med dem. Hun både krammer dem, kører dem rundt i hendes dukkeklapvogn og de må også godt få hendes sut. Det er simpelthen så sødt. Og det måtte jeg selvfølgelig lige tage et par billeder af. Hun er nemlig normalt helt umulig at få taget billeder af, med mindre man godt kan lide fartstriber på ens billeder !!!!!

Hendes dragt er hjemmestrikket og min egen opskrift. Den kan købes lige her eller lige neden under. Behøves jeg at sige at hun ikke var helt så pæn og ren da vi kom hjem. Faktisk var hun møghamrende beskidt, og jeg er temmelig taknemmelig for at jeg har strikket popcorndragten i bomuld og ikke i uld, for så kunne jeg lige smide den direkte i vaskemaskinen og forhåbentlig kommer den ren ud på den anden side. Selvom jeg elsker uld, så er jeg begyndt at se fordelene ved bomuld især når man har en lille tumling, som elsker at beskidte sig.

Processed with VSCO with f2 preset Processed with VSCO with f2 preset

   

3 kommentarer

  • Åh puha – det er da også virkelig uheldigt. Gad vide om det var samme barn, der svingede med grene? Dejligt I har fået ro i maven igen. En dårlig dag – eller dårlig uge – kan alle vist have.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Øv, med de dumme episoder, håber det ikke gentager sig! Har du forresten et tip til godt bomuldsgarn at strikke dragten i, og hvor man kan købe det? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Jeg har strikket den i noget bomuld garn fra quince og co men det kan ikke købes i dk. Jeg ville helt sikkert strikke den i petit mandarin fra sandnes. Det er mit ynglings bomulds garn og så passer det også næsten til strikkefastheden.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om ferie, fridage, en dansekjole og et par mamelukker