Anbefaling // Billige basis t shirt

En vaskeægte familie hygge dag

familieJeg er tilbage på pinden igen efter den sædvanlige arbejdsweekend, og det har vi fejret med en ganske særlig dag. Nemlig en familie hygge dag, som Oline så fornemt har døbt dage, hvor vi alle er sammen.

Noget af det første folk spørger om når jeg fortæller om den måde vi har valgt at forene vores familie og arbejdsliv, er om vi så aldrig har fri sammen i weekenden. Når jeg så svarer, at det har vi stort set aldrig, så kigger folk altid meget forfærdet på mig, samtidig med de siger, at det må da være ganske forfærdeligt.

Det synes jeg egentlig er lidt mærkeligt. For hvem dælen siger at familie livet kun kan leves fra fredag kl 16 til søndag. Hvem siger at det ikke bare i stedet kan leves sådan en ganske almindelig tirsdag.

Selvfølgelig er det da rart at have fri på samme tidspunkt som alle andre i ny og næ, men der er altså også mange fordele ved at have fri på en ganske almindelig hverdag.

Fx kunne vi tage i en næsten tom svømmehal i dag. En svømmehal som i weekenden er fyldt til bristepunktet, og på en dårlig dag er der ligefrem kø til at komme ind. Jeg er egentlig ikke stor fan af svømmehallen, men når de så er propfyldt af børn og voksne, så får jeg nærmest klaustrofobiske tanker, og det er lige før jeg hellere tager en tur i Bilka end en tur i svømmehallen. Og det er store ting, for jeg HADER virkelig Bilka.

Men på sådan en dag hvor vores eneste selskab var et par gamle pensionister og en enkelt baby, så er det faktisk muligt for mig at nyde det en lille bitte smule. Især når jeg ser hvor meget pigerne nyder det. Oline er en rigtig vandhund og kaster sig frygtløst ud i vandet, og jeg tror ikke der går længe inden hun kan svømme. Og heldigvis slægter Ebba Elvira hendes søster på. Faktisk er hun måske end da en endnu større vandhund end hendes søster. Hun har nemlig faktisk ikke været særlig meget i vandet i forhold til hvor meget Oline havde været det da hun var på Ebba Elviras alder. Men det gør åbenbart ikke noget, for da hun for første gang  nogensinde i dag fik svømmevinger og bælte på svømmede hun afsted, som om hun aldrig havde gjort andet. Det så lige dele sødt og sjovt ud. Især alle de gamle pensionister var helt oppe og køre over at den “lille baby” kunne svømme så flot.

Resten af dagen blev brugt på at købe smukke sten til Oline i en helsekost forresten (hun er nemlig helt besat af sten fortiden), spise kage og drikke kakao på cafe, og så sluttede dagen af med lækker pizza.

Sådan en dag er et vaske ægte bevis på at familie hygge ikke nødvendigvis behøves at finde sted i en weekend, men også sagtens kan lade sig gøre på en ganske almindelig dejlig men regnfuld tirsdag.

Flere af dem tak.

 

Oline kjole er fra Krutter og kan købes lige her.

Processed with VSCO with f2 preset familie

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling // Billige basis t shirt