Hvor køber du Ebba Elviras strømpebukser henne???

Hvor blev Oline egentlig af?

olineHar du undret dig over hvor Oline egentlig er henne, og vil du gerne kende svaret, så er det nu du skal læse med. Jeg kommer nemlig med en lille update omkring hvad det pigebarn går og laver, og om hvorfor hun er så fraværende.

Jer som har fulgt med længe her inde, har måske tiltider undret jer over hvor Oline egentlig er blevet af. Hun var jo hele grunden til at jeg startede denne her blog, og de første mange år optrådte hun nærmest dagligt på de skrå brædder her inde.

Det sidste år er det bare gået ned af bakke, og hun kan vel nærmest kategoriseres som ugens eller måske rettere sagt månedens gæst efterhånden. Og det er der faktisk en grund til.

Sagen er den at jeg fra starten sagde til mig selv, at jeg altid ville mærke efter om det føltes rigtigt at skrive om mine børn. Og det har jeg altid overholdt. I hvert fald i  det øjeblik jeg skrev indlægget har jeg altid kunne stå inde for det jeg har skrevet og vist frem. I bagklogskabens lys bliver man jo næsten altid klogere, og der er da også ting som jeg i dag nok ikke ville få samme følelse omkring, som jeg for nogle år siden havde det helt fint med at skrive om. Derfor er jeg også gået i gang med en mindre hoved rengøring her på Olinesmor, og mange af mine gamle indlæg går snart offline.

I dag er det også sådan at jeg oftere og oftere får en følelse af at det her er forkert. Det her vil jeg ikke kunne stå inde for, når mine piger om et årti står som teenager piger, og skal konfronteres med at deres mor førte en åben dagbog om deres liv der inkluderede pottetræning, sove problemer og alt fra muligt andet fra barndommens  kæmpe godte pose.

Især har jeg virkelig svært ved at skrive om Oline. Hun er simpelthen blevet alt for stor og med sin helt egen lille personlighed til at jeg synes at jeg kan tillade mig at udbasunere hendes liv ud til tusindvis af mennesker. Og det er ikke fordi den lille dame ikke giver mig stof til at skrive om. Tværtimod. Hun er fuld af liv, ballade og masser af selvstændighed nok til at fylde sin helt egen blog, og så er hun naturligvis verdens dejligste pige.

Ebba Elvira har jeg det ikke helt så svært ved at skrive om endnu. Hun er stadig så lille, og så holder jeg det også på et meget mere overfladisk plan end jeg gjorde dengang Oline var på hendes alder. Der er masser af ting vedrørende hende som jeg vælger at holde helt ude af bloggen simpelthen fordi jeg ved, klog af skade, at om nogle år, så sidder jeg og fortryder min åbenmundethed, og så sidder jeg der igen med slettelakken.

Olines mor er derfor også en helt anden blog end den var da jeg startede den. Og det har jeg det faktisk rigtig fint med. Jeg har nok bevæget mig lidt væk fra mommy blog genren, som jeg i dag synes oversvømmes med nye mødre, som også ønsker at dele deres børns liv, og måske få en del af den “berømmelses kage” som nogle mommy bloggere nyder godt af. Det er jo nærmest lige så normalt at starte en blog, når testen slår positivt ud, som det er at gå i Babysam og købe en barnevogn. Og det er der bestemt heller ikke noget galt med, jeg er nok bare så meget over det stadie, og nu er der helt andre ting som jeg gerne vil dele med omverden, og andre ting som jeg for eftertiden holder helt for mig selv.

Derfor vil i opleve at mine børn træder mere og mere i baggrunden, og det kreative vil blive mit primære fokus, og så vil jeg også fokusere lidt mere på det at være mor, og om at få et harmonisk og lykkeligt familieliv. Jeg vil i stedet sætte mig selv i centrum i stedet for mine børn, som dybest set ikke har bedt om at være det. De vil stadig optræde nu og da, men på en langt mere overfladisk måde, og nok mest som modeller for alle mine kreative udfoldelser. Det kan jeg mærke helt dybt inde i mit hjerte, at det føles helt igennem fantastisk rigtigt.

Jeg håber i sætter jer tilbage og følger med på den rejse Olinesmor nu bevæger sig ud på. Jeg er i hvert fald meget spændt og glad, og jeg glæder mig til at dele mange spændende indlæg med jer.

   

6 kommentarer

  • Cecilie

    Hvor er kjolen købt? Den er rigtig fin 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I can relate. Min blog har taget samme drejning. Pigerne er stort set ikke optrædende på den mere. Kun sporadisk, overfladisk og sjældent på billeder – og endnu mere sjældent med ansigt på. Kan følge dig i alle dine tanker om, at de netop ikke har valgt at der skal føres åben dagbog om dem. Det føles også forkert inde i mig. Og egentlig så er jeg også ved at stå helt af på den vaskeægte mommyblog-kategori, hvor jeg skal vide dit og dat om lille Yrsa-Amalies udvikling 😀 Kald mig bare gammel og tvær. Men styre udenom. Vil hellere inspireres af krea, sy, strik, bolig, have og lidt fashion – gerne pakket ind i et lækkert livsstilsunivers.

    Glæder mig til mere krea fra dig, dygtige Camilla <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår rigtig mange af dine tanker. Og mange, mange ting bliver heller ikke delt på min blog. Det føles bare bedst. Vil glæde mig til at følge mere med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor køber du Ebba Elviras strømpebukser henne???