Mickey og Racerholdet

Edith bluse og lidt om min garn skuffe

garnMit stop for strikke opskrift skrivningen har sat turbo på min strikke pindene og strikker projekterne flyver af pindene. Det betyder at mit kæmpe garn skuffe ikke længere har top på. Se mit seneste strikke projekt og min garn skuffe i indlægget her.

Om andres strikke opskrifter

Det har virkelig været en god beslutning at tage en pause fra det at lave strikke opskrifter. Projekterne flyver af pindene, og det er virkelig en helt fantastisk følelse. Jeg nyder bare at lade strikke pindene leve deres eget liv uden at skulle tænke på at skrive ned hvad jeg gør hele tiden. Bare sidde der og nyde frugten af andres hårde arbejde. Det er bare balsam for min lidt forpinte strikke sjæl.

Nogle vil måske tro at når man selv laver strikke opskrifter, så strikker man kun sine egne ting, og ser andre strikke designere som konkurrenter. Intet kunne være mere forkert. Jeg elsker andres strikke opskrifter, nyder bare at strikke der ud af, og så lærer jeg også utrolig meget af andres opskrifter. Ikke ment som at jeg har tænkt mig at kopiere dem, men mere det at lære nye teknikker, og få inspiration til mine egne opskrifter.

Om Edith’s bluseProcessed with VSCO with f2 preset

Pigerne fra Finest strik er min nyeste strikke opskrift crush. De laver enkle strikke opskrifter med små fine detaljer. Derfor var deres Edith bluse også allerøverst på min strikke liste, og en uge efter jeg startede er den allerede færdig. Den er strikket på pind 4, så den er rimelig hurtig at strikke. Jeg har strikket den i en tråd mini alpakka fra Sandnes garn i farven meleret fersken sammen med en følgetråd mohair/silke også fra sandnes garn.

Det har simpelthen givet det blødeste resultat, og jeg må indrømme, at jeg er en anelse misundelig på den trøje. Ville ønske den var min og ikke Ebba Elviras. Det garn kombi er noget af det blødeste jeg nogensinde har rørt ved, og jeg overvejer om jeg ikke skulle kaste mig ud i en popcorn trøje i netop den kombi.

Jeg har brugt 100 g af mini alpakka’en og ca 40 g af mohair/silke garnet. Der var kun lige nok, og derfor er er vingerne heller ikke helt så fyldige som beskrevet i opskriften. At jeg ikke havde garn nok skyldtes nok at jeg ikke helt har overholdte strikke fastheden, og derfor har strikket den lidt større end nok oprindeligt tænkt. Var simpelthen træt af strikkeprøver, så tog den nemme vej og sprang ganske enkelt den over. Slemme mig. Derfor er den også blevet lidt stor i det, men det gør intet, så passer den hende nemlig længe.

Om min garn skuffe

Processed with VSCO with f2 preset

Som i kan se så mangler jeg ikke ligefrem garn. Jeg må nok indrømme at jeg nok er det man ville kalde en garnoholic eller hvad man nu vil kalde en person der er besat og afhængig af garn.

Jeg har virkelig svært ved at lade være med at købe noget garn, hvis jeg ser noget lækkert noget af slagsen. Enten hvis det er i den helt rigtige sorbet farvet eller hvis jeg falder over et godt tilbud. Fx holder jeg altid øje med Pickles’ instagram og deres nyhedsmail, de har nogle gange 20 % rabat på alt deres garn, og så går jeg altid helt amok, og køber helt vildt ind. Pickles garn er nok mit absolut ynglings garn. Har i ikke prøvet det, så kan jeg kun sige PRØV DET, og det kan kun gå for langsomt. Men pas på. Det kan nemt starte en grim afhængig.

Mit projekt er nu at der skal bund i garn skuffen, og at jeg skal holde en anelse igen med at købe nyt garn. Må ikke købe nyt før der mindst er hoppet to projekter mere af pindene. Men med den fart jeg har på, så kommer det garn shoppe stop nok ikke til at holde længe.

Næste strikke projekt

Næste projekt bliver uden tvivl Dansekjolen, og denne gang skal den strikkes som en rigtig kjole og ikke som en legedragt.

Ebba Elvira går nemlig mere og mere for hver dag der går, og det åbner jo en helt ny strikke verden for mig med masser af små søde kjoler.

Tror den skal strikkes i økologisk bomuld fra BC garn i en fin sart lyserød farve. Og så tror jeg også der skal strikkes et par matchende ble bukser i samme garn og farve. Kan i ikke lige se det for jer????? Hun bliver så FIN.

Glæder mig til at komme i gang.

Ebba Elvira i sin Edith bluse

Selvom Edith blusen er lidt for stor så skal i da ikke snydes for et lille billede af Ebba Elvira i sin fine bløde bluse. Hun svømmer lidt i den, men ser hun ikke bare alt for yndig ud alligevel?????

Og hvis i tænker hvor er den fin den hue, så kan jeg afslører at den selvfølgelig også er hjemmestrikket, og at i kan finde opskriften ganske gratis lige her. Et meget nemt og hurtigt lille projekt.

IMG_6241

 

   

4 kommentarer

  • Karina

    Tror du man kan strikke den i merino cotton fra drops ? 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Olinesmor

      Det kommer an på strikkefastheden. Ellers kan du i al fald bruge duo fra sandnes. Den passer i strikkefastheden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly

    Må også snart strikke den Edith-bluse, den er så smuk!
    Må jeg spørge om du har et godt tip til lækkert bomuldsgarn, der er godt at strikke med? Alt det jeg har prøvet “falder fra hinanden” nærmest og er meget svært at få til at blive tæt og pænt. Måske du har tips?

    Mvh Molly

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Jeg er faktisk blevet glad for sandnes petit. Og kan godt forstå at du bliver nødt til at strikke edith. Den er også så flot

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mickey og Racerholdet