Facts om Olinesmor # 1

Hvor jeg lagde jeg babyen?

babyenNu er det ikke fordi jeg skal tage ære for denne geniale titel. Den stammer nemlig fra den fantatisk bog af samme navn af Julie Lahme, som forøvrigt er værd at læse, hvis man ikke allerede har fået det gjort. Men “hvor lagde jeg babyen” var den følelse jeg gik rundt med i lørdags, så derfor måtte jeg tyvstjæle Julie Lahme bogtitel.  Læs hvorfor i indlægget her.

I lørdags drog Oline og jer alene afsted til barnedåb. Siden Ebba Elvira kom ud af min mave for over et år siden har vi levet i et nærmest symbiotisk forhold. Hvor jeg er, er hun også, selvfølgelig med undtagelse af når jeg er på arbejde. Har jeg fri så er vi næsten altid sammen.

Derfor var det også med en del blandede følelser at jeg overlod hende til vores babysitter, og jeg må inddrømme at jeg allermest havde lyst til at slæbe hende med. Selv om jeg godt vidste at kombien kirke, barnedåbs fest og Ebba Elvira nok ikke lige var den mest heldige. 1 2  3 vupti og hun ville have besteget prædike stolen eller have revet dåbs kagen ned fra bordet.

Derfor lod jeg hende også blive hjemme.

Det var sådan set ret underligt, og under dåbsfesten havde hele tiden den der følelse “hvor dælen lagde jeg lige babyen”.  Sad flere gange i en samtale, hvor jeg lige pludselig blev ramt af “shit hvad laver Ebba nu” følelsen. I ved river hun alt porcelænet ned af bordet, er hun ved at kravle ned af en stejl trappe eller har hun hele klør fem ned i toilet kummen. For efterfølgende at drage et lettelsen suk, da jeg igen kom til mig selv og huskede at hun jo var der hjemme.

Jeg har åbenbart vænnet mig til at konstant at være i alarm beredskab. Forberedt på det allerværste hele tiden, og når jeg så lige pludselig har tid til bare at sidde at spise min mad, og rent faktisk føre en helt normal samtale med andre voksne mennesker, så føles det lige pludselig helt forkert, og “hvor lagde jeg babyen” agtigt.

Derfor hader jeg også at have hende med nogle steder. Vores eget hjem er efterhånden Ebba sikret, og her kan jeg have hende nogenlunde løsgående uden at være alt for meget på vagt, men andres folk hjem er jo det rene slaraffenland for en lille pilfinger, og hun bliver nærmest helt manisk, når hun kommer ind i et hjem hvor der er masser af godter for en lille pilfinger.

En anden god ting ved at lade Ebba Elvira blive hjemme var at jeg fik alene tid med min store pige. Det er noget som virkelig er blevet nedprioriteret det sidste års tid, og noget som både hende og jeg virkelig har savnet max meget. Har lovet mig selv at for fremtiden er det noget som jeg bare skal finde tid til. Det er som balsam for både min og Olines sjæl.

PS. Sættet her havde jeg på til barnedåben. Desværre er Oline ikke den store modeblogger fotograf (vi prøvede), så i må nøjes med det her billede. Kjolen er fra Marc by Marc Jacobs og lidt af et kup. Købte den med 80 % rabat da vi var i Bangkok. Det er da en rabat der vil noget. Tasken er en vintage chanel taske købt på Ebay og skoene er et par gamle Yves Saint Laurent støvletter i ruskind. Læbestiften er fra Mac og som i kan se her meget meget pink.

Processed with VSCO with f2 preset

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facts om Olinesmor # 1