Om alt for meget mønster strik og om strikkeplaner

En meget stor pige // 1 år gammel

Processed with VSCO with f2 presetannonce

Ebba Elvira er nu blevet 1 år gammel, og det kræver vist en lille  status. Egentlig er jeg jo lidt sent på den da det snart er 2 uger siden hun blev 1 år gammel, men jeg har simpelthen haft så travlt, at det ikke er blevet til mere end en halv færdig  kladde. Men  nu skal det altså være. Bedre sent end aldrig.

Egentlig havde jeg troet at vores nye tilværelse med hjemmepasning ville betyde mindre stress og jag, men indtil videre har det ikke rigtig været tilfældet. Det var jo egentlig planen at jeg skulle gå yderligere ned i tid, nu hvor Ebba Elvira skulle passes hjemme, men desværre venter jeg stadig på at det går igennem, så lige p.t presser jeg omkring 60 timers arbejde ned på 5 dage, og det kan jeg godt sige trækker ekstremt mange tænder ud. Især fordi når jeg så endelig har fri, så tager pigernes far på arbejde, og så er jeg stort set græs enke indtil jeg så ingen selv starter arbejde. Det er dæleme hårdt, og jeg håber godt nok snart at min anmodning om en yderligere reduktion af min time antal går igennem.

Nå men tilbage til Ebba Elvira, og til en lille status på hvad sådan en lille årig baby går og tumler med.

Mål og vægt

Vægten siger 8, 9 kg fordelt på 76 lækre cm. Længdemæssigt følger hun sin kurve fint, men vægtmæssigt er hun desværre faldet næsten 2 streger siden sidste vejning. Lægen var heldigvis ikke bekymret, og sagde at det nok skyldtes hendes høje aktivitets niveau og hendes modvilje mod at sove om dagen. Hun forbrænder simpelthen så mange kcal, at selvom hun spiser næsten konstant, så har hun svært ved at følge med. Så hun var ikke bekymret, og det er jeg heller ikke. Oline er også tynd som en ål, og det var jeg også som barn, så mon ikke hun bare ligner mig og sin søster. Desuden kom jeg stærkt efter det med kg da jeg startede i gymnasiet. Jeg vejede 46-48 kg da jeg startede, 3 år , en  del bakker pommes fritter og for 10 kr blandet slik senere, vejede jeg 10-12 kg mere. Og her ligger jeg faktisk stadig med 17 år på bagen og 2 graviditeter i maven. Så mon ikke det går alt sammen.

Motorisk

Ebba Elvira kravler med fuld fart på, og hun er så småt også begyndt at gå inden for de sidste par dage. Hun går dog stadig meget usikkert, og mest kun hvis vi opmuntrer hende til det, men for hver dag bliver det mere og mere, og jeg tror ikke der går lang tid før hun løber afsted.

Hun er en meget aktiv pige, og som skrevet oven over, så er hun i konstant bevægelse. Hun er heller ikke en forsigtig per, som Oline fx var (og stadig er), og er på ingen måder bange for prøve ting af, og det har indtil videre resulteret i en del mindre knubs og en kæmpe rift på hendes lille tunge.

Mad

Efter et lille tilbagefald under vores ferie til Thailand og umiddelbart efter, så er hun helt tilbage på mad sporet, og spiser som en gran voksen mand. Hun spiser næsten alt hun får serveret, men favoritten er uden tvivl rosenkål og havarti ost. Hun kan uden at blinke kaste 6 rosenkål ned på ganske kort tid. Velbekomme siger jeg bare.

Amning

Ebba Elvira bliver fortsat ammet. Nogle dage meget og andre dage noget mindre. Det styrer hun helt selv. Vi ammer ikke efter et skema, men efter hendes behov. Det fortsætter vi med så længe det giver mening for både hende og mig. Læs om mine holdninger langtidsamning lige her.

Sprog og kommunikation

Hun har stadig sit første ord til gode. Eller måske ikke. Hun siger i hvert fald meget klart MA MA MA MA når hun ser mig. Om det så betyder mor eller mad. Det står hen i det udvisse. I hendes verden er det jo nok også hips om haps.

Hun peger lystigt, og ellers er hun utrolig god til med hendes kropssprog at fortælle hvad hun gerne vil.

Jeg forsøger at lære hende lidt babytegn efter denne bog  bog. Men vi er nok ikke konsekvente og i hærdige nok, for hun har i hvert fald ikke fanget nogle tegn endnu

 

Humøret og personligheden

Humøret er stadig i top. Hun er virkelig en glad lille pige. Det har jeg stort set sagt fra starten af, og det er egentlig sjovt at hendes personlighed lige fra starten har været så lysende klar for os. Selv i vuggestuen bemærkede det hendes gode humor, og da en pædagog en dag sagde “Ebba er jo bare sådan en glad lille pige” der kunne jeg jo kun give hende ret.

Hun kan selvfølgelig godt være sur og tvær og især i forbindelse med det akutelle tand frembrud, som inkluderer 6 stk tænder, så har humøret været lidt i bund, og hun har, især om aftenen, haft det allerbedst på mors eller fars arm.

Hun er en nysgerrig lille pige, og er ikke bange for at kravle på opdagelse fremmede steder, og er også meget tillidsfuld over for fremmed mennesker (endnu da).

Hun er også en vaske ægte lille drillepind, som bare allerede elsker at drikke hendes søster.

 

Tænder

Ebba Elvira lade jo hårdt ud med at få 6 tænder fra hun var 5-8 måneder, og siden da har det faktisk stået stille. Indtil for et par uger siden hvor jeg opdagede ikke 1 heller ikke 2, og da heller ikke 3 tænder der var på vej frem, men rent faktisk hele 6 stk. Hvor af de 4 er kindtænder. Så kan jeg da lige pludselig godt forstå hvorfor hun de sidste par uger har været lidt gnaven. Av min mund siger jeg bare.

Oline og Ebba Elvira

Det der søskende kærlighed det arbejder vi stadig på. Eller rettere sagt fra Ebba Elviras vedkommende er der ikke noget der skal arbejdes på. Hun forguder hendes søster, og har gjort det nærmest fra starten. Næst efter mig, så er Oline nok hendes ynglings person i denne verden. Der må farmand vist nøjes med en flot 3. plads.

Kærligheden har desværre ikke helt været gengældt, men heldigvis ser vi hele tiden små fremskridt i deres forhold. Især her på det sidste har Oline opdaget at man godt kan lege med Ebba Elvira. Og det er simpelthen så fantastisk at være vidne til. Når de leger sammen, så giver alt det hårde arbejde, og vores beslutning om at Oline ikke alligevel skulle være enebarn, fuldstændig mening. Og jeg er ret sikker på, at vi kun har set starten.

Især om aftenen hvor jeg tit er alene med begge børn leger de meget sammen. Jeg er begyndt at kunne sige til Oline “gider du lige underholde Ebba mens mor laver mad”. Og det gør hun så rent faktisk. Så bliver der klappet kage, leget fangeleg (Oline kravler afsted med Ebba Elvira lige i hælene) ellers sidder Oline bare og laver ansigter og sjove lyde til Ebba’s helt store fornøjelse.

De kan desværre også allerede komme op og tottes noget så frygteligt. Især Ebba Elvira har virkelig fundet ud af hvilke knapper hun skal trykke på for at pisse hendes storesøster max af. Og hun gør det helt bevidst. Det er altså også lidt sjovt at være vidne til. Frygter lidt af vi kun har set starten på dette.

 

Ebba Elviras body er fra Mini Rodini, hendes bloomers er hjemmestrkkede og opskriften kan købes lige her og hendes hue er også hjemmestrik, og den opskrift kan du også købe lige her.

[shopify embed_type=”product” shop=”olinesmor.myshopify.com” product_handle=”lines-sommer-bloomers” show=”all”]

[shopify embed_type=”product” shop=”olinesmor.myshopify.com” product_handle=”lille-vilmas-popcorn-kyse” show=”all”]

Processed with VSCO with f2 preset

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om alt for meget mønster strik og om strikkeplaner