Olinesmor nu som langtidsammer

Om alt for meget mønster strik og om strikkeplaner

strikaffiliate

Jeg har netop taget verdens fineste trøje af pindene. Et vaske ægte mønster strik mareridt. Find link til opskrift, og læs lidt mere om mine strikkeplaner i indlægget her.

Om lykken ved et færdigt strikkeprojekt

Noget af det bedste jeg ved i denne verden er når jeg har færdiggjort et strikke projekt. Det giver simpelthen den ultimative lykke følelse at hæfte de sidste ende, lægge det til presning og næste morgen tage det frem og glæde sig over det færdige resultat. Når det så er et projekt der virkelig har trukket tænder ud, og som så ender med at blive helt perfekt, og hele arbejdet værd, så får lykke følelsen altså lige endnu et hak op ad.

Verdens fineste mønster strik trøje

For snart længe siden købte jeg denne vintage strikke opskrift, men pga 117 andre strikkeplaner, så har den bare ligget og ventet på at jeg engang fik tid til at prøve den af.

En dag fik jeg ryddet lidt op i min kæmpe garn samling, og fandt nogle nøgler alpakka uld fra g-uld.dk, som jeg købte for længe siden, men som jeg ikke rigtig havde fået brugt. Lad mig bare sige at det er ikke første gang det er sket. Har alt for meget garn, der bare ligger og venter på det rigtige projekt. Garnet er plante farvet og virkelig lækkert. Simpelthen det perfekte garn til en lille fin sweater i mønsterstrik.

Nu en måned senere er jeg endelig færdig. Når jeg skriver endelig, så er det fordi sådan noget mønsterstrik virkelig trækker tænder ud. Selve mønstret er egentlig nemt nok, når man først lige får det lært. Så kører det nærmest på automatik. Men det tager altså bare tid, og man skal være lidt mere koncentreret end hvis man bare strikker helt almindelig glatstrik.

Jeg har lavet en lille smule om på opskriften. For at undgå alt for meget montering og alt for mange vrang masker, har jeg strikket både kroppen og ærmerne rundt på rundpinde. Faktisk var jeg lige ved at lave den helt om, og strikke den som raglan i stedet, men det tænkte jeg måske alligevel var at tage munden lidt for fuld.

Alpakkaen fra g-uld.dk fungerer rigtig godt. Garnet er hånd farvet med plantefarve, og det giver et fantastisk spil i garnet i det hvert fed er unika farvet. Det er ikke sidste gang at jeg strikker noget med deres garn.

Selvom jeg normalt sværger til raglan, så synes jeg faktisk at de monterede ærmer fungerer rigtig godt, og giver en rigtig fin pasform. Måske jeg skulle hoppe ud af min raglan komfort zone, og ikke være så bange for en smule montering.

Om strikke planer og ego strik

Jeg har jo lovet mig selv at holde en lille pause fra strikke opskrifterne. Men jeg må indrømme at det virkelig er svært. Har tusind ideer oppe i hovedet, som jeg så gerne vil have ud på strikkepindene, og i sidste ende ned på papir i form af en strikke opskrift.

Men jeg holder indtil videre stand, og nøjes med at strikke andres strikke opskrift, selvom det er meget svært for mig.  Fx har jeg lige slået masker op til en Edith bluse. Den bliver strikket i det lækreste alpakka med en tråd mohair/silke fra Sandnes, og på en pind 4, så går det altså rask fremad. Den glæder jeg mig virkelig til er færdig.

Jeg skal også have strikke videre på mit ego strik projekt. Det har stået stille længe, og da jeg har et andet ego strik projekt i tankerne, og samtidig har lovet mig selv kun at have gang i et ego strik projekt ad gangen, så er der jo ikke andet at gøre end at færdiggøre det her. Har store planer om et popcorn trøje til mig selv i lækkert merino uld fra mit absolut ynglings garn producent Pickles. Prøv at klik på linket og fortæl mig om det ikke er det ikke bare verdens mest lækre farve? Må vist hellere få turbo på det ego strik projekt.

Et lille julegave ønske

Kan man sende et ønske til julemanden om mere strikketid selvom det er langt over et halvt år til jul? Og har den julemand overhovedet mere strikketid i hans julegave sortiment?

Opskriften på Ebba Elviras trøje kan købes lige her. Hendes strømpe bukser finder du lige her og de små bloomers kan du finde link til mønster lige her.

Processed with VSCO with f2 preset strik

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Olinesmor nu som langtidsammer