Om lille Elviras krave og om strikke opskrifter på engelsk

Om Lines sommer bloomers og om strikkeplaner

Lines sommer bloomersannonce

Opskriften på Lines sommer bloomers er nu endelig klar til salg. Læs om inspirationen bag disse, om hvordan en opskrift bliver til og om fremtidige strikke planer i indlægget her.

Inspirationen til Lines sommer bloomers

Ja så er de endelig klar til salg, opskriften på Lines sommer bloomers. Det har jeg glædet mig så meget til. Det er altså nok en af mine ynglings opskrifter.

Opskriften er inspireret af et par små bloomers, som jeg syede på en workshop med Line Galst også kendt som Marapytta. Har elsket de små bloomers, og derfor en sen nattetime midt i en nattevagt på skadestuen slå det mig hvorfor ikke lave en strikket version. Ikke langt fra tanke til, og et par dage senere var den første model af Lines sommer bloomers strikket.

Derfor har jeg også valgt at kalde dem Lines sommer bloomers.

Hvordan laver du en strikke opskrift

Når den første model er strikket, så starter der en længere proces. Først skal opskriften skrives ned, så strikker jeg som regel endnu en model op, og så sendes opskriften til test strik. Det er også en længere proces, som kræver virkelig meget arbejde. I mellemtiden tager jeg billeder til opskriften, og redigerer dem. Når test strikkerne er færdige, retter jeg opskriften til, og så sender jeg den afsted til en sød pige, som retter det sproglige i opskriften. Og så når hun er færdig sætter jeg rettelserne ind i den færdige opskrift, og så er den endelige opskrift endelig klar til salg.

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: At lave en strikke opskrift tager rigtig mange timer. Og netop derfor tager jeg også en lille pause lige om lidt, når opskrift på flæsedragten, som jeg også arbejder på, er klar til salg.

Strikkeplaner

Nu vil jeg være doven, og strikke efter andres strikke opskrifter det næste stykke tid. Min strikke liste er også alen lang, så må vist hellere dedikere min sparsomme tid til at få lidt bund i den. Bla skal jeg have en danse kjole og måske også perledragten fra Knitting for Olive, deres opskrifter har jeg nemlig slet ikke prøvet endnu, og det tænker jeg er en stor fejl.

Om garn valg

Lines sommer bloomers er strikket i bomulds garn, men de kan også sagtens strikkes i en vinter version i uld, hvis det er det man lyster. Jeg havde bare lyst til at lave noget sommer agtigt strik denne gang.

Har haft det lidt svært med bomulds garn. Synes hurtigt det bliver stift efter vask, og på en eller anden måde har det bare ikke den lækkerheds følelse som jeg synes uld har. Lines sommer bloomers er strikket i petit mandarin fra Sandnes, og det synes jeg faktisk er ret så godt. Den første version af Lines sommer bloomers har i hvert fald været vasket et par gange nu, og de er stadig dejlige bløde og lette i det.

Hvor kan du købe opskriften

Opskriften kan enten købes lige her .

God strikkelyst.

 

lines sommer bloomers Processed with VSCO with f2 preset

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om lille Elviras krave og om strikke opskrifter på engelsk