Om nattevagter, påske og et løsgående missil

Tillykke med fødselsdagen Ebba Elvira

Processed with VSCO with f2 presetI dag kl 11 er det præcis 1 år siden min lille pige med det mørke hår kiggede frem og meldte sig som medlem af vores familie. I indlægget her kan du læse en kort lille status over året der gik.

Tænkt sig at i dag er det 1 år siden at jeg på en solrig marts dag gav liv til verdens bedste lille glade pige. Husker dagen som var det i går. Hvert øjeblik står lysende klart, lige fra smerterne som rullede ind over mig og som gik fra 0 -100 i løbet af få øjeblikke, til lyset på fødestuen og så selvfølgelig det største øjeblik af dem alle, hvor hun våd og fedtet blev lagt op på mit bryst.

Det har været et fantastisk år. Uden tvivl om det. Eneste minus er at det er gået ALT for stærkt. Fra det øjeblik vi trådte ind af døren med en helt nyfødt Ebba Elvira i armene til i dag hvor vi fejrer hendes 1 års fødselsdag føles som et ganske kort øjeblik.

Nogle gange kan jeg godt blive lidt trist over at mit lille spædbarn er væk, og erstattet af en stor baby, som meget snart forvandles til en lille pige. Mest af alt fordi jeg ved at jeg aldrig mere skal bære et spædbarn i mine egne, som er af mit eget. Aldrig mere skal jeg mærke de spæde smølfe spark som med tiden udviklet sig til kraftige ninja spark eller bare følelsen af et lille krøllet spædbarn. Det gør mig helt trist, og jeg tager mig selv i at blive voldsomt misundelig, når veninder eller bekendte offentliggøre deres graviditeter. Så mærker jeg den knude i maven, som består af tanken om at jeg aldrig mere skal opleve den ultimative lykke at blive mor til et nyt lille liv.

Måske tænker i “jamen så få da bare et barn mere Camilla”. Men sandheden er at nok så meget som jeg mærker savnet af et spædbarn, lige så glad er jeg også for at vi nu er på den anden side af alle de hårde ting som livet med et lille spædbarn også medfører, og jeg er nok overhovedet ikke klar til at starte forfra igen.

Og så er der også så mange andre faktorer der gør at det bare ikke er en mulighed. Bla er min alder nok den alt overskyggende faktor. Jeg synes ganske enkelt jeg er blevet for gammel. Havde jeg kun haft et barn eller slet ikke noget barn, så havde jeg uden at blinke forsøgt at blive gravid. Men jeg er 38 år gammel, og har givet liv til to børn, og så må det simpelthen være nok.

Vi kommer ikke til at fejre dagen voldsomt meget. Jeg er nemlig gået fra nattevagt, pigernes far er på arbejde og kommer ikke hjem i dag. Så jeg tror jeg har rigeligt at gøre med at holde styr på pigerne, og at holde sammen på min nattevagts plagede krop. Så min lille pige må nøjes med et kys og kram, og så må fejringen ske en anden dag. Det overlever hun nok også, i hendes lille 1 årige hjerne er dette jo bare en dag som hvilken anden dag.

De næste par dage vil dog stå i Ebbas Elviras tegn her inde, hvor i bla kan læse en lille status, og lidt om hvorfor vi har valgt at droppe fødselsdags gaverne.

Hvis i mangler læsestof mens i venter kan i kaste jer over Ebba Elviras fødsels beretning lige her

PS. Som i kan se er min lille mørkhårede pige ikke længere så mørkhåret. Hun er derimod helt blond. Slægter hun mig på, så ender hun med mørkt hår igen om nogle år. Jeg var nemlig også født med kulsort hår, så blev det blond og senere hen mørkebrunt igen.

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om nattevagter, påske og et løsgående missil