Om Ao Nang, ikke at kunne finde vej og masse turisme

Sidste aften i Bangkok og om at vende hjem igen

Processed with VSCOcam with a1 preset Processed with VSCOcam with a1 presetSå er det vores sidste aften i Bangkok, ja i Thailand i det hele taget. Eller sådan næsten da, for vi flyver nemlig først hjem natten mellem d. 3. og 4. feb. Læs om vores dag her i Bangkok, og om hvorfor jeg glæder mig til at vende hjem.

Om Bangkok

Bangkok du dejlige tøs, endnu en gang har du vist dig fra dit dejlige kaotiske, fantastiske og sjove jer. Jeg har efterhånden været i Bangkok nogle gange nu, da alle mine Thailands turer altid har både startet og sluttet med nogle overnatninger i Bangkok.

Det er en by som jeg har et lidt had/kærlighedsforhold til. Det er kontrasternes by. Stødende og så alligevel utrolig rolig i det få åndeholder der er. Rig men så alligevel også utrolig fattig. Smuk, men bestemt også asiatisk storby når det er allerværst.

Jeg var lidt skeptisk mht til at tage her til med små børn, men det er faktisk gået alt for godt. Vi har brugt dagen i dvs shopping centre i ly for varmen, og hvor der er masser af underholdning for både store og små.

Vores dag i Bangkok

Hvis i kommer her til og har små børn med, eller bare er meget fiske glade, så må i altså ikke snyde jer for et besøg i det akvarium, der ligger under Siam Paragon centret. Det er helt fantastisk. Der kan “Den blå planet” altså godt pakke sammen. Vi brugte et par timer der, og vi var alle meget underholdt.

Vi fik også kigget lidt på butikker. Bla var Oline og jer i Chanel butikken, hvor vi begge forelskede os i en pink lille taske, og Oline i et par sølv ballerina sko. Vi gik dog begge tomhændede derfra. Øv øv.  Oline mente dog nok at julemanden ville have sådan et par sko med til hende til næste jul. Håber julemanden også tager den pink taske med til mig.

Faktisk fik jeg slet ikke shoppet noget som helst. Shopping er bare ikke lige så sjovt som det var engang. Det hjælper selvfølgelig ikke på lysten at jeg havde Ebba Elvira i Ergobabyen og Oline i hånden. Men pyt vi hyggede os alligevel.

Nu sidder vi på hotel værelset efter en tur i poolen, og et dejligt langt karbad til mig. Holy moses der er altså ikke noget som et karbad. Sådan et ønsker jeg mig også til jul.

Pigernes far er gået efter pizza til Oline, Ebba Elvira sover og Oline og jer hygger i sengen. Senere tror jeg vi bestiller room service. Tror vi trænger til en kæmpe bøf.

Om hvorfor det er helt ok at vende hjem til Danmark igen

Mens Oline hygger, så sidder jeg og overbeviser mig om hvorfor det er helt ok at forlade Bangkok og Thailand i morgen. Det er jo lidt underligt at den ferie vi har drømt så meget om, nu lige pludselig er forbi. Samtidig ved jeg også at der går mange år inden sådan en tur bliver en mulighed igen.

Derfor har jeg lavet en mental liste over hvorfor det egentlig er ganske ok at ferien er forbi.

Den inkluderer bla et farvel til thaimad. Holy moses hvor er jeg træt af stærk mad, ris og nudler. Thai mad smager godt i en uge eller to, men efter 4 uger så hænger det mig altså ud af halsen. Savner en god gammeldags rugbrøds mad, og en helt alm god salat.

I det hele taget er jeg nok kørt lidt træt af Thailand. Det er mit 3. besøg her, og jeg har nu en følelse af at min kærligheds affære med Thailand har været fantastisk, men at nu er det på tide at slå op, og komme videre.

Så savner jeg også bare vores hverdag der hjemme. Jeg er selvfølgelig ikke glad for at min barsel er slut, men alligevel bliver det altså rart at komme hjem i vante omgivelser. Desuden har vi også truffet en beslutning, og hvis alt falder på plads, så kommer vores hverdag til at ændre sig en del om nogle måneder. Og det bliver altså en ændring til det gode. Mere om det hvis alt falder ud til vores fordel.

Så glæder jeg mig også til ikke mere at skulle leve i en kuffert og på kun få m2. Bliver godt at komme hjem til sine egne ting, og til ikke at skulle tage hensyn til sovende børn efter kl 19.

Og sådan kunne jeg faktisk blive ved, ja i det hele taget bliver det sgu altså helt ok at komme hjem alt i alt.

Hotel tip i Bangkok

Lige inden jeg lukker computeren sammen, og nyder et glas rødvin med pigernes far, så bliver jeg lige nødt til at komme en lille hotel anbefaling. Vi har valgt virkelig at forkæle os selv med et godt hotel her i Bangkok. Hotelværelser er ekstrem billige i Bangkok, og for et værelse på Sheration giver vi hvad et lille hummer med kedelig engelsk morgenmad ville koste i London. Her får vi lækker pool, verdens blødeste seng, som inkluderer en pude menu. Ja man kan simpelthen ringe og bestille en ny pude, hvis man ikke er tilfreds med den der allerede ligger i sengen. Og så er morgenmaden ganske enkelt verdens lækreste.

Sådan et værelse på sådan et hotel ville koste spidsen af en jetjager i Europa, og helt uden for vores rækkevidde, derfor er det altså lidt sjovt at prøve, når man kan få det til en pris, hvor vi faktisk godt kan være med.

Og så håber jeg ellers i har nydt at følge med på vores lille rejse, og at i fortsat vil følge med her på Olinesmor. Lover der kommer masser af strik, DIY og andre spændende ting og sager i den nærmeste fremtid. Vi skrives ved i Danmark.

PS. Kryds lige fingre for 2 sovende børn i morgen på vores 11 timer lange fly rejse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om Ao Nang, ikke at kunne finde vej og masse turisme