Om at være på ferie med børn langt væk hjemmefra

Om Koh Lanta, tyvagtige aber og masser af snot

Processed with VSCOcam with a1 preset Processed with VSCOcam with a1 presetSå er det snart tid til at sige farvel til Koh Lanta, og ja til Thailand i det hele taget. Læs om om Koh Lanta, vores hjemtur, om aber der stjæler, og om hvor meget snot 2 unger kan producerer. Alt sammen i indlægget her. God fornøjelse.

Om snot, snot og atter snot

Lige inden jeg for alvor går i gang med at fortælle om Koh Lanta, så bliver jeg lige nødt til at nævne emnet snot. Jeg ved det, ikke verdens lækreste emne, så skal nok gøre det kort.  Siden vi betrådte Thailandsk jord, så har begge pigers næser produceret snot i så lange baner, at selv ikke en dansk børnehave på en kold dansk vinter dag ville kunne producere lige så meget. Det er helt utroligt.

Heldigvis har Oline lært “at pudse næse” så den har vi nogenlunde styr på, men stakkels lille Ebba Elviras den løber bare konstant der ud af.

Hvad i alverden er det der gør at de små næser producere så meget snot?

Om farvel til Koh Lanta og turen hjem

Nå men nok om snot, for i dag er det vores sidste dag på Koh Lanta, og i morgen begynder vi vores rejse hjemad. Vi rejser først mod Danmark natten mellem d. 3. og 4. feb, men for at gøre hjemrejsen så skånsom som muligt for alle parter, så starter vi den allerede nu.

Så i morgen tager vi sejl og køreturen mod Ao Nang. Her har vi en enkelt overnatning inden vi flyver til Bangkok fra Krabi lufthavn. I Bangkok har vi så et par dage inden turen for alvor går mod det kolde nord.

Det er både lidt vemodigt og lidt dejligt. For jeg tror efterhånden at vi alle trænger til at komme hjem i de vante rammer, og til en hverdag med lidt mere rytme og rutine. Og ja så savner vi alle også dansk mad en lille bitte smule. Ok så, vi savner det virkelig meget. Min aftensmad har således i dag bestået af en hjemmesmurt sandwich med ost og skinke. Virkelig kedeligt, men også ret fantastisk, når man er lidt træt af ris, og af at have ild i munden for hver mundfuld man tager. Sådan en skinke og ost sandwich giver ikke ligefrem ild i munden.

Så alt i alt, selvom vi har haft en fantastisk ferie, så bliver det også helt ok at komme hjem igen.

Om vores uge på Koh Lanta

Jeg ville ønske at jeg kunne komme med en masse guldkorn til oplevelser og om Koh Lanta generelt, men faktum er at vi faktisk ikke har oplevet ret meget udover vores hotel og de nærmest omgivelser, kun afbrudt af en tur eller to til hovedbyen Saladan. Den skal man forøvrigt holde sig fra om dagen, hvor den er møgkedelige og en rigtig soveby. Men om aftenen kommer alle madboderne frem, og livet begynder sådan rigtig for alvor.

Og nå ja hvis man savner dansk slik og andre europæiske ting, så ligger der her også i supermarkedet med alt hvad en lille europæers hjerte kan begære. Bla solgte de Tyrkisk peber!!!! Vær at huske hvis man er på de kanter.

Jeg synes at det har været mere varmt og fugtigt her på Koh Lanta end det var længere syd på. Det har også regnet et par gange, vi fik bla et regnskyld + torden her den anden dag, der gjorde at strømmen gik i flere timer. Prøv at forestille jer hvor varmt det bliver uden hverken aircon eller en fan. Heldigvis sov begge piger allerede, så de opdagede ikke at de lå badet i sved.

Det fugtige og varme vejr her på Koh Lanta har gjort, at  vi derfor har opholdt os inden døre i de varmeste timer. Og det har selvfølgelig begrænset os lidt, især når Ebba Elvira går ret så tidligt i seng.

Så tiden er gået med hygge, strik, snak og så har Oline set ALT for meget Ipad. Egentlig ville jeg gerne have haft Oline med ud på en snorkle tur, da hun er blevet helt vild med det, og endnu mangler at snorkler over et rigtig koral rev. Men alle snorkle turer var heldags, og ingen af os orkede en hel dag om bord på en båd med Ebba Elvira. Både pga varmen, men også fordi hun simpelthen ikke er til at styre på ti tønder land for tiden.

Pigernes far kunne selvfølgelig bare have taget af sted med Oline, men lange sejlturer er ikke lige hans kop the efter alle de speedbåd turer han er blevet budt den sidste måned, og desuden er Oline også temmelig morsyg fortiden, og han kunne risikerer at stå med et skrigende barn midt ude på havet, der bare ville have sin mor. Så den ide blev droppet.

Da Ebba Elvira bliver 90 % fuldammet, så var det ligesom heller ikke en mulighed for mig at tage afsted. I hvert fald ikke en hel dag.

Om en Nihao Kailan slikkepind og tyvagtige aber

Så for at få hende lidt ud valgte vi i dag at tage på en halvdags tur der inkluderede  sejllads i en mangrove skov, badning på en øde ø og tilsidst kunne man fodre vilde aber.

Og så blev pigernes far eller udstyret med modermælks erstatning og de der grød poser (dem vil hun nemlig gerne spise, hun suger lige indholder ud selv), og så satsede vi på at det gik godt.

Vi havde egentlig en god tur, lige indtil en af aberne stjal en slikke pind, som hun havde fået af en kinesisk pige, som var med på turen. Det var faktisk lidt synd for hende, for hun var så stolt af den, og pigen lignende Nihao Kailan, og så var det jo en Nihao Kailan slikkepind. Hun var ikke til at skyde igennem. Ja lige indtil den satans abe kom forbi, og stjal den. Lad os bare sige at hele den kinesiske familie der var med var vidne til det optrin der fulgte, nok  syntes at det var sjovere end hele turen til sammen. Holy moses hvor kan min lille pige blive vred.

Heldigvis blev hun dog lidt glad igen, og vi kunne tage hjem til far og Ebba Elvira, som fint havde klaret sig uden mors babser. Halleluja for det.

Så i morgen skal vi bare have pakket alle vores ting sammen, tage ungerne under armen, og så starter slutningen på vores rejse.

PS. Det sidste billede er fra det før omtalte regnvej, hvor mig og Oline dansede en lille regndans. Ja man har kun det sjov man selv laver.

koh lanta

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være på ferie med børn langt væk hjemmefra