Om vores nytårsaften og godt nytår fra mig til jer

Året der gik på Olinesmor og lidt om vores nytåraften

året der gikSå er det tid til et året der gik på Olinesmor, og lidt om hvordan vores aflyste nytårsaften egentlig gik.

Om vores aflyste nytårsaften

Synes lige allerførst at i fortjener i update om vores nytårsaften, som jo ikke var en nytårsaften i traditionel forstand, men mere i aften som alle andre aftener i børnefamilie land.

Vi havde faktisk en god aften mig og mine dejlige piger. Selvfølgelig lidt underligt at sidde der alene da pigerne sov, nu hvor jeg vidste at alle andre hyggede sig med venner eller familie. Men jeg fik tiden til at gå med at blive rask (yes er nemlig blevet syg igen igen), at sy tøj til Thailand, og spise god mad, som mine søde venner var så søde at komme med til mig, og kl 24 lå jeg i min seng, og hørte alle tosserne skyde alle deres penge af.

En fantastisk aften.

Om året der gik

Januar gik med at være nervøs. Havde jo fået at vide at alt så ok ud, men fik samtidig også at vide at jeg skulle slappe af og passe på mig selv. Så tiden blev mest af alt brugt på sofaen, og jeg fik virkelig strikket rigtig meget, og set rigtig mange serier på Netflix.

I februar begyndt jeg at slappe lidt af. Nu var jeg trods alt kun 8 uger fra termin, og en fødsel var lige pludselig ikke mere en katastrofe. Begyndte for alvor at nyde min graviditet, og glæde mig til alt de nye og spændende jeg skulle opleve.

I marts begyndte utålmodigheden for alvor at melde sig, og samtidig var jeg også virkelig begyndt at live generet af den store mave. Halsbrand, en følelse af at være fyldt op af baby, dårlig søvn, en blære på størrelse med en peanut og i det hele taget bare at være ret så fysisk hæmmet. Især da jeg ramte terminsdatoen var min tålmodighed fuldstændig brugt op, og trods hindeløsning og mange ture til både Bilka og Ikea, så skete der ikke en skid.

Ikke før 5 dage efter termin. På en solskins dag sidst i marts kom min dejlige lige pige til verden ved en hurtig, men ikke særlig nem fødsel. I kan læse fødselsberetningen lige her

April fløj afsted. Den gik med at nyde vores lille nye baby, lære hende at kende og få amningen op at køre. Amningen var heldigvis rimelig problemfri denne gang, eneste bump på vejen var et lille sår på den ene brystvorte, ellers kørte det bare.

I maj fortsætte vi hvor april slap. Her var eneste bump på vejen at Ebba Elvira begyndte at være noget utilfreds om aftenen, og på de dårlige dage kunne hun godt skrige op til to timer. Dog ikke non stop, men mere on and off. Det var selvfølgelig rigtig træls, men modsat med Oline hvor det virkelig stressede mig, så var jeg denne gang mere rolig. Vidste jo det ville gå over igen, og måske også fordi hun jo fortsat var mild og glad resten af tiden.

i juni var vi inviteret til Fårup sommerland og boede på det dejlige Skallerup klit. Det var en fantastisk tur, og en ting er sikkert vi skal helt bestemt tilbage til det smukke nordjylland en dag. Det var også her at vores Thailands tur for alvor blev en realitet efter mange års drømme.

I juli og august  forsøgte vi at nyde den danske sommer ,mens Ebba Elvira bare blev større og større og mere og mere vågen. Lidt for vågen hvis du spørger mig. Det var nemlig her hun indførte de berømte 45 min lurer. Den danske sommer var noget lune fuld, men alligevel var vi meget i sommerhus, og det blev til meget indehygge og rigtig meget strik for mit vedkommende. Her fik jeg bla ideen til at lave strikkeopskrifter.

September, oktober og november blev brugt på at nyde en barsel der begyndte at lakke mod enden ekstra meget. Det var også her at Ebba Elvira gik fra at være fuld ammet til at spise selv. Vi valgte BLW, og det gør vi stadig. Grød blev aldrig helt Ebba Elviras kop the. Samtidig startede jeg også for alvor med at forsøge at komme af med mine ekstra graviditets kg. Det gik rigtig godt, og i dag er jeg nede på min før graviditets vægt.

I december julehyggede vi, og bagte rigtig mange æbleskiver. Der blev købt jule træ, som Oline pyntede så fint så fint (nogle vil måske kalde det grimt, men pyt barnet var glad, og så var moderen det også). Det var også her at vi for alvor begyndte at glæde os til Thailands turen.

Nu glæder vi os bare til at komme i gang med 2016, og jeg er ret sikker på at det også bliver et ret så fabelagtigt år.

Og tak forbi i trofast følger med her inde, det håber jeg i fortsætter med at gøre her i 2016. Uden jer ville Olinesmor ikke helt være det samme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om vores nytårsaften og godt nytår fra mig til jer