Billigt baby tøj # 2

Strikkede baby futter og krøllede baby’er

strikkedebabyfutterJeg har lige lavet disse små strikkede baby futter til min venindes lille krøllede baby dreng. Er de ikke bare alt for søde? Opskriften kan du finde lige her. Den er godt nok på engelsk, men ret nem at følge, og de er lynhurtige at strikke. Det er bestemt ikke sidste gange jeg bruger den opskrift.

Jeg må indrømme at jeg blev en anelse skruk, da jeg sad og strikkede dem. Eller rettere sagt ikke sådan rigtig skruk, for jeg skal absolut ikke have flere børn (og denne gang mener jeg det, har jo sagt den sætning før for nogle år siden, og det holdte jo ikke ligefrem stik), men jeg kan godt mærke, at jeg bliver lidt trist over, at jeg aldrig skal være gravid igen, at jeg aldrig skal mærke det spirende liv, og opleve det særlige øjeblik når man for første gang mærker det fedtede barn på ens mave. Det er altså magiske øjeblikke, som jeg må indse at jeg aldrig kommer til at opleve igen. Og det kan gøre mig lidt trist.

Og så det der krøllede spædbarn. Åh altså det er der noget særligt over. Den måde de trækker deres krop sammen på, de små ubevidste smil og den særlige duft. Det er altså noget helt særligt. Ebba Elvira er bare alt for hurtigt blevet stor. Hun bliver 7 måneder lige om lidt, og der er ikke meget krøllet spædbarn over hende mere. Hun er blevet alt for stor alt for hurtigt.

Men så er der også alle de ting som ikke er så sjove. At være højgravid med alt hvad det medfører, veerne, søvnløse nætter og så er der også de økonomiske aspekt. Det er dæleme dyrt at få børn. Vi skal alene lægge næsten 5000 kr om måneden til betaling af vuggestue og børnehave, når Ebba Elvira til februar starter i vuggestue.  Det er altså noget af en postering på budgettet, som virkelig kan mærkes. Og oven i det kommer så alt det løse. Det er ikke nogen billig fornøjelse. Og hvis vi skal have råd til bare lidt af det sjove engang i mellem, så må vi hellere stoppe mens legen er god.

Kan man kalde det at være pseudo skruk eller findes det ord overhovedet? Altså hvor man er skruk over selve konceptet spædbarn, men hvor man i virkeligheden er helt færdig med at få flere børn. Er jeg den eneste der kender til det koncept?

Heldigvis har jeg flere veninder og kollegaer, som endnu ikke er færdige med at få børn eller som ligefrem er gravide.  Så mon ikke jeg snart igen får lejlighed til at lave små strikkede futter, og kysse små krøllede spædbørn igen. Det vil jeg glæde mig vanvittigt til, og så håber jeg det tøjler min pseudo skrukhed.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billigt baby tøj # 2