Leopard overload

Skal jeg grine eller græde

hellokittykjole1hellokittykjole3hellokittykjole4

 Der er sket noget som jeg for bare for et år siden havde troet ville være en umulighed, havde forsvoret at det aldrig skulle ramme mig og min familie. Og nu blev jeg så ramt alligevel, og end da rigtig hårdt. Jeg har nemlig syet en Hello Kitty kjole til Oline. Og vi taler ikke bare om en enkelt lille uskyldig Hello Kitty, nej det er simpelthen en kjole, som er plastret til med den der lille møgkat.

Oline opdagede Hello Kitty sidste år da vi var i Vietnam. Ind til da havde jeg formået at holde den hemmelig for hende. Men i Hanoi var den der, sådan ca overalt, og det var umuligt at beskytte hendes små uskyldige øjne mod al den hæslighed.

Hæslighed var det i hvert fald i mine øjne, men Oline blev nærmest instinktivt draget mod den lille lyserød satan. Som om det nærmest lå i generne, og lige hvad jeg gjorde, så var det noget der bare ville ske, om jeg så ville det eller ej.

I dag får hun nærmest små kitty printede julelys i øjne, når hun spotter noget med møgkatten, og så siger hun altid med stor glæde i stemmen: “SE MOR DET ER KITTY”. Jeg har virkelig prøvet at stå i mod, men ens datters glæde er nu vigtigere end min aversion mod en lille lyserød kat, så jeg har nærmest kapituleret.

Og ved i hvad det føles egentlig meget godt. For hvem er det lige jeg køber legetøj og tøj til i str 3 år. Det er jo ikke til mig. Er for længst holdt op med at lege med legetøj, og str 3 år kan jeg vist heller ikke klemme min røv i mere. Så det er jo for fanden til Oline, og så er det vel sådan ca ret lige meget, at jeg synes det er noget lort. Hvis bare hun er glad, så er jeg i bund og grund også glad.

Derfor ved jeg at jeg bliver verdens lykkeligste mor om et par timer når Oline bliver hentet for børnehave.

For lykkelig datter = lykkelig mor. Sådan er det bare.

PS. Stoffet har jeg købt lige her, og mønstret kan du købe lige her.

Indlægget indholder affiliate links

 

   

3 kommentarer

  • Lou

    Det kunne have været mine tanker det der 😉 Har også forbandet en bestemt slags børnetøj langt væk og svoret aldrig at skulle iføre min datter noget lign. Men sandheden er jo at man bliver så latterlig glad af at se deres lykke over de ting!

    Så jeg har også ædt mine ord og købt en Elsa kjole til den lille frøken i fødselsdagsgave (dog kun til hjemmebrug), efter at hun har fablet om den i flere måneder. Men hold op hvor jeg glæder mig til at se hendes lille ansigt lysne op, når hun pakker den ud 🙂

    God weekend til dig og dine kære,
    Kh Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender det. Det er derfor, jeg har en 60 cm lang og 120 cm høj (når stigen er rullet ud) brandbil stående i min stue 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leopard overload