Årets mor

Lidt sy tid til mor og om at være mor til 2

romper1romper2Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det der med at være mor til to kræver en del af min tid. Det er jeg nok alligevel blevet lidt overrasket over. Og jeg er end da (indtil videre) velsignet med et barn som er temmelig nemt ud over lidt mave kneb om aftenen i ny og næ. Tør slet ikke tænke på hvordan det havde været hvis jeg havde fået en baby a la Oline igen.

Især er det hårdt fordi jeg er meget alene med dem begge. Så flyver dagen simpelthen af sted uden jeg egentlig har fået lavet ret meget andet end at passe begge børn, og lave praktiske ting og sager. Og når jeg så endelig sætter mig i sofaen, så er jeg sgu ret så træt, og så orker jeg ikke ret meget andet end lidt internet surfing og måske en pind eller to på strikke tøjet. Det er også derfor i ikke hører så meget fra mig her inde. Det er ikke fordi jeg har mistet skrive lysten. Overhovedet ikke. Men har simpelthen lidt svært ved at finde tiden til.

Men engang i mellem så prioriterer jeg altså lidt sy tid. For det savner jeg virkelig, og så virker det altså også afstressende på mig, og så er det altså også vigtigt med lidt mor tid engang imellem. Desuden jeg har ufattelige mængder stof liggende som bare venter på at blive syet til fine sager, og jeg har jo den her regel om at jeg ikke må købe mere stof før jeg har brugt noget af det jeg har i forvejen, og når jeg hele tiden falder over mere stof jeg kunne tænke mig, så er det jo med at få brugt det jeg har.

Og her den anden dag tog jeg mig så tid til at sy lidt, og det blev til denne fine romper sag i en lækker coral. Lige min farve. Og perfekt til en lille lækker baby krop her til sommer.

Mønstret er fra Etsy, og kan købes lige her. Det kan virkelig anbefales. Mønsteret er ret så lige til, og med bare lidt sy teknisk viden kan du gå til det uden vejledning, og er du en novice ud i sy gerningen, så er der er en meget grundig sy vejledning med, som godt nok er på engelsk, men det gør ingen ting, for vejledningen er også fyldt med billeder, som meget godt illustrerer hvad du skal gøre, og i hvilken række følge.

Mønstret er en slags 3 i 1, hvor du får 3 variationer over det samme mønster.  Hvis du klikker her, kan du se en anden variation over mønstret, som jeg også har syet. Så for 68 kr får du fx 3 forskellige romper variationer. Det er da et kup.

Nu håber jeg bare på mere sy til mor her i nær fremtid.

Indlægget indeholder affiliate links 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets mor