Noget af det der kom som den største overraskelse for mig, da jeg havde født Oline var at jeg gik ind i ny æra tøjmæssigt. Fra at skulle vælge tøj, hvor der skulle være plads til maven, skulle jeg nu lige pludselig finde tøj, hvor der var hurtig og let adgang til mælken.
Jeg havde i al min uvidenhed troet at når jeg først havde poppet den lille dame ud, så var der igen frit adgang til min alm garderobe. Og jeg havde virkelig glædet mig, så skuffelsen var stor første gang jeg tog en af mine kjoler på, og så til min gru opdagede de vanskeligheder sådan en sag frembød i forhold til hurtig og let adgang til mælken.
Øv øv øv og 117 gange øv.
I dag er jeg klogere, og er gået i gang med at forberede en lille men lækker amme venlig garderobe. Basisen er og bliver de vanvittig lækre og holdbar basis toppe fra Samsøe Samsøe. Jeg har stadig dem jeg brugte dengang jeg ventede Oline, og de sidste 3 år er de blevet vasket mindst en gang om ugen, og de ser ud som nye. Og det er ikke engang løgn eller betalt omtale. Desværre kunne ellers godt bruge et godt sponsorat fra dem.
Det gode ved dem er, udover deres holdbarhed, at de er enormt elastiske. Dvs at når sulten melder sig, så kan man nemt og elegant åbne op for det man har uden på fx kjole med knapper, skjorte eller en blazer, og så ellers bare trække ned i hals åbning. Det har jeg gjort en million gange med mine, og halsåbningen har ikke taget det mindste skade, og sidder lige så godt som da jeg købte dem.
Udover mine elskede Samsøe Samsøe toppe har jeg også købt et par kjoler med knapper i. Jeg er 110 % en kjole/nederdels pige. Ja faktisk så ejer jeg ikke et par eneste jeans. Kan bare ikke holde ud at gå i dem, og så har jeg åbenbart også en facon, som bare ikke er særlig jeans venlig. Passer de det ene sted, er de for store det andet sted.
Og så til den der amning.
Jeg ammede Oline fuldt til hun var omkring 5,5 måned, og delvist til hun var ca 14 måneder. At jeg skulle amme hende så lang tid var egentlig ikke noget jeg havde planlagt, det skete bare, og føltes meget naturligt lige ind til en dag, hvor jeg fik nok, og så stoppede jeg helt uden problemer.
Nu skulle man måske tro at med den amme længde at jeg havde haft et helt problem frit ammeforløb, men intet kunne være mere langt fra sandheden. I hvert fald opstarten var ikke lutter lagkage.
Når man bliver født i uge 35 som Oline gjorde, så en af de største problemer faktisk den manglende eller ikke helt udviklede sutterefleks. Det er først efter uge 37 at den er så udviklet at den kan bruges til at spise et helt måltid med. Før det tidspunkt er det som regel klat spiseri , hvis det overhovedet bliver til noget.
Oline ville utrolig gerne sutte, men hun kunne slet ikke kombinere det med at synke, og hun havde ikke kræfterne til at sutte mere end et par sekunder, hvis hun da overhovedet fik fat.
Så hun var ikke mange timer gammel før jeg blev introduceret til malkemaskinen. Det blev min bedste, og så alligevel værste ven over de næste par dage. Den værste fordi den fik mig til at føle mig som en maren malkeko, og så gjorde bare pokkers ondt. Og så end da en smerte som skulle gentages hver 4 -6 time hele døgnet rundt.
Jeg husker tydeligt da den første lille bitte tår mælk kom efter et par dages intensivt arbejde. Det var ikke mere end en dråbe, men det blev fejret, og malke maskineriet blev gennemskyllet med modermælkserstatningen for at få den kostbar dråbe med.
Den var også min bedste ven, fordi den fik min mælke produktion op at køre, og da Oline efter lidt over en uge endelig var i stand til at spise min mælk, ja så var der virkelig allerede gang i mejeriet.
Hjemme igen efter 12 dage på sygehuset støtte vi på de samme problemer, som jeg tror de fleste ammende mødre støder på i højere eller mindre grad.
En af de værste problemer, og som jeg tror fylder allermest hos de fleste ammende mødre, var reguleringen af mælke produktionen. Tror de fleste har prøvet at ens baby bare virkelig umættelig, vil sutte konstant og så sidder man der tilsidst med noget der føles som verdens tommeste bryster, og en nagende tvivl om der nu er krudt nok i den mælk, og om der overhovedet er mere tilbage.
Her er det at rigtig mange tyr til flasken, og starten til slutningen på amningen er for mange grundlagt. Jeg var såmænd ikke anderledes, og det eneste der "reddede" mig fra at falde i den fælde var Oline selv, som ganske enkelt nægtede at spise fra flaske, så jeg måtte tage tyren ved hornene, og kaste mig over flere dages maraton amning. Det var dæleme hårdt, men på den anden side var jeg også rigtig glad for at jeg havde taget kampen.
Ikke at jeg havde taget det som et nederlag hvis hun var endt som flaskebarn, overhovedet ikke. Men amning er bare så dejligt nemt, når det endelig fungerer.
Nu skal det ikke lyde som om at jeg synes man skal amme for en hver pris. Overhovedet ikke. Jeg mener bare at det er rigtig synd at mange, som faktisk gerne vil amme, opgiver ganske enkelt fordi de måske ikke bliver vejledt nok i amningens mysterier.
Nogle gange fungerer det bare ikke trods alle forsøg, og så er det jo godt at der findes noget så fantastisk som modermælkserstatning.
Nu skal jeg snart være mor igen, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med at amme igen. Især glæder jeg mig til forhåbentlig at kunne amme et barn fra starten af, så jeg undgår hele maren malkeko scenariet igen.
Og denne gang er jeg ret velforberedt på de udfordringer et ammeforløb kan give en, både de mentale og de fysiske, men også de rent tøjmæssige. Det skal nok blive godt.
Se næste indlæg >
Sådan laver du verdens nemmeste nederdel
Allerførst denne DIY er ikke rocket science, og der findes sikkert en million lignende på nettet, så jeg har altså ikke opfundet den dybe tallerken. Tværtimod. Men jeg har på fornemmelsen, at der er mange der ude der utrolig gerne vil sy, og som måske end da har en symaskine stående uden egentlig at bruge den, og som bare ikke kan komme i gang.
Denne DIY er til dem. For den er nem at gå til, den kræver kun at man kan betjene en symaskine, og sy fremad, og så er resultatet faktisk ret fint trods simpelheden.
Det behøves virkelig ikke være rocket science at sy. Så here it goes:
Først og fremmeste skal du bruge et stykke stof. Til denne har jeg brugt fast vævet bomuld, men i princippet kan man bruge alt slags stof.
Når du har fundet det stykke stof du skal bruge, skal det klippes ud. Sørg for at trådretningen ligger på sådan en måde at den ligger nedad. Trådretningen følger den vævede kant af stoffet.
Hvor stort stykket skal være afhænger selvfølgelig af hvilken størrelse du skal sy. Jeg plejer som tommelfinger regel at bruge et stykke der er lidt mere end dobbelt så bredt som barnets talje. Dvs til Oline som måler ca 46 cm i taljen bruger jeg ca 1 meter stof.
Længden måler du fra en nederdel som barnet alle kan passe og lægger ca 10 cm til. De 10 cm skal bruges til linningen og til oplægning.
Når du har klippet ud ender du med sådan et stykke her, som jeg dog her har lagt dobbelt:
Nu skal du enten zig zag eller overlocke alle kanter:
Så skal de to ender syes sammen på vrangen, så du ender med et rør:
Nu skal du til at sy løbegangen. Det er vigtig er den er lige nøjagtig så bred at den elastik du har valgt kan komme i. Jeg har valgt en 2 cm bred elastik, og har tænkt mig at sy lige ved kanten af overlocken, så er der ca 1-2 mm ekstra at løbe på. Sæt nåle hele vejen rundt samtidig med du måler op, så du får en løbegang der er lige bred hele vejen rundt:
Her er det vigtigt at sy helt lige. Brug de markører du har på din symaskine eller gør som mig, sy langs overlock kanten. Husk at løbegangen ikke skal lukkes helt, lad ca 3-4 cm stå åben således at du kan få din elastik igennem:
Nu skal du lægge din nederdel op, så du får en fin afslutning forneden. Først folder du stoffet ca 0,5-1 cm ind. Enten sæt nåle i eller gør som mig stryg hele vejen rundt, så folden er fint bukket:
Når du har syet hele vejen rundt, bukker du igen stoffet op mod vrangen, ca 3-5 cm afhængig af hvilken størrelse du syer. Til Olines størrelse 3 år bukker jeg ca 4 cm om. Og så skal der igen syes rundt. Husk at sy lige, så får du det pæneste resultat. Når du har syet hele vejen rundt har du lavet en fin oplægning. Nu plejer jeg lige et stryge hele møget før jeg går videre:
Nu skal du klippe en elastik ud. Mål enten dit barn eller hvor bred en nederdel er, som barnet allerede kan passe. HUSK HUSK at vælge en ordentlig elastik. Det kan simpelthen ikke siges nok gange. De fleste elastikker du kan købe rundt omkring er alt for bløde i de og ruller og bøjer inde i løbegangen. Der er simpelthen ikke noget værre. Der er mange der lover at deres elastikker ikke gør dette, men jeg har faktisk kun prøvet en slags som holder dette løfte og det er dem Line Galst sælger i hendes lille webshop. Det kan godt være de er dyrere end dem man kan købe i Stof og stil eller andre steder, men tro mig det kan ikke betale sig at gå på kompromis med dette:
Nu skal elastikken ind i løbegangen. Det gør du ved at tage en god stor sikkerhedsnål og på den måde lirker den ind i løbegangen. Den kan nogle gange godt være lidt besværligt, især hvis du har været god og ramme en perfekt bredde på din løbegang:
Når elastikken er helt inde i løbegangen skal den syes sammen. Det gøres ved at zig zag de to ender sammen. Zig zag frem og tilbage et par gange, så den holder godt:
Så syer du det lille hul sammen, hvor i elastikken kom ind i løbegangen, og så skal stoffet fordeles jævnt over hele elastikken, så ledes at det ender med at se sådan her ud:
Nu er nederdelen sådan set færdig, og kan sagtens bruges som den er:
Men hvis du ligesom mig elsker de små detaljer, der bare giver lidt ekstra, og som giver et lidt mere professionelt touch, så kan du lave en lille (eller stor) sløjfe og sætte i taljen. Jeg bruger Line Galst DIY, som er super nem at følge. Jeg syer ikke sløjfen fast, men sætter den fast med en sikkerhedsnål. Så kan den pilles af hurtigt ved behov, og man kan også sy flere forskellige farver sløjfer, og på den måde ændre nederdelens udtryk på et split sekunder:
Det var så den DIY. Super nem, og med et flot og brugbart resultat. Sig endelig til hvis i har spørgsmål, eller hvis der er nogle ting der ikke er klare nok. Jeg skal gøre mit bedste for at svare, så godt jeg kan.
istedet for at købe den dyre elastik kan man ikke bare sy med en ligeud sting fra retsiden når nederdelen er færdig. Det har jeg tænkt mig at gøre. Så sikre man at elastikken sidder fast.