Nyt til Oline

Lidt om at skulle være storesøster og udvikling sådan generelt

poppyrosestrik1poppyrosestrik3

“Jeg skal være storesøster”

Det er en af Olines ynglings sætninger for tiden. Det er ligesom der endelig er gået en prås op for hende, og at hun måske sådan for alvor forstår at hun snart ikke er enebarn. Eller har hun nu også det. Det vil tiden vise. Hun er i hvert fald meget optaget af det, snakker meget om lillesøster, vil gerne røre ved maven, og fortæller stolt at lillesøster gerne må lege med hende ting (ja lad os nu se).

I det hele taget er det som om hun har fået en øget bevidsthed den sidste månedstid. Måske hænger det sammen med at sproget endnu engang har taget et kvantespring, så hun nu er i stand til at udtrykke det hun hele tiden har gået og gemt på.

Hun sætter i hvert fald lange sætninger sammen, og end da næsten på en grammatisk korrekt måde, og så er hun også begyndt at lægge baby vendingerne fra sig. Fx er hun begyndt at sige jeg eller mig om sig selv, hvor hun før konsekvent sagde Oline.

Hun er også næsten 100 % renlig, altså om dagen, om natten bruger hun stadig ble. Den har jeg ikke turde tage fra hende, da den nogle dage er plaskvåd, og andre dage er den tør som Saharas ørken. Gider virkelig ikke vågne op i en sø af tis, så den beholder vi lidt endnu.

Motorisk er hun stadig ikke verdens mest fremme i skoene pige. Hun er bare ikke en bulder basse, der uden at tænke sig om kravler om i det højest tårn. Nej hun er meget forsigtig, og tager sjældent chancer. Det gør så også at hun stort set aldrig slår sig. Om hun ligefrem er bagud har jeg ikke skænket en tanke, tror det egentlig ikke, og det er heller ikke noget jeg ligefrem gider bekymre mig om.

Hun har for alvor også fået øjne op for hendes far. Som jeg skrev i indlægget her startede far sygen meget pludseligt, og den har faktisk varet ved lige siden. Hver aften hvor hendes far er i aftenvagt siger hun med tårer i øjnene: “Jeg savner min far”. Og en aften hørte jeg lige pludselig gråd inde fra soveværelset af, og der jeg kom der ind lå Oline med hovedet nede i dynen og hulkede. Da jeg spurgte hende hvad der var i vejen var svaret: “Jeg savner min far rigtig meget”.

Om det er alderen der gør det, eller det måske er fordi jeg pga min graviditet ikke har kunne tage mig så meget af hende, som jeg før har gjort. Det ved jeg virkelig ikke, men faktum er at far virkelig har fået en stjerne status. Og det er jeg virkelig glad for.

Hun er også stadig verdens mest lille glade pige. Det er dæleme ikke meget hun græder ikke skaber sig for tiden. Min tidligere kollega sagde til mig her den anden dag, at hun nok gemmer på al galskaben til lillesøster kommer. Det skal nok passe. Men så klarer vi nok også det. Det håber jeg da. Ellers er der altid Herlufsholm at falde tilbage på.

Når vi er ude er hun verdens største snakkechatol og en vaskeægte spørgejørgen. Alt skal kommenteres, vurderes og hvis hun ikke ved hvad noget er, skal jeg lynhurtig stille med en forklaring. Hun hilser også på alle mennesker hun møder på hendes vej, og bliver lidt møg fornærmet hvis de ikke hilser tilbage. Her den anden dag i Rema1000 sagde hun hej til en gammel dame, som enten ikke hørte hende, eller som bare ikke gad hilse igen. Det ville hun dog ikke accepterer, og sagde meget højt lige foran damen: “JEG SAGDE ALTSÅ HEJ”. Så fik hun også sit hej, og jeg skulle virkelig koncentrere mig for ikke at bryde ud i grin.

I det hele taget er hun simpelthen verdens sjoveste og dejligste pige for tiden, og hvert øjeblik med hende blive nydt.

Olines strik trøje er fra Poppy Rose og hendes leggings er hjemmesyede, men lignende fås lige her.

Indlægget indeholder affiliate links

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt til Oline