Baby sengetøj

2 elefanter kom marcherende

strikketelefantOk jeg løj vist lidt i går, da jeg skrev at strikkeriet var lagt på hylden for en stund. Eller rettere sagt det var kun en halv løgn, for babystrikken er sat lidt på pause, ellers ender jeg jo med at kunne åbne en hel babystrik butik. I stedet har jeg kastet mig over at strikke små fine elefanter kraftigt inspireret af et billede, som jeg så på denne fine instagram profil. Efter lidt søgen på pinterest, som forøvrigt er min nye hobby (find min profil lige her), fandt jeg et link til Ravelry, som så igen linkede til den originale opskrift, som lå frit tilgængelig på nettet. Nogle gange så knus elsker jeg bare den her internet tid. Tænk i “gamle” dage havde den eneste mulighed været at søge diverse strikke magasiner igennem fra ende til anden på biblioteket, og så havde den sikkert alligevel været umulig at finde frem til.

I denne internet tid tog det vil mig max 10 min. I LOVE IT.

Opskriften finder du selv lige her, og den er faktisk ret så nem at følge trods at den er på engelsk. Den består bare af indtagninger, udtagninger og forkortede pinde som former elefant kroppen, og så er det ellers bare med at sy den sammen og putte fyld i, og så VUPTI har du en elefant.

Den lille er strikket efter opskriftens angivelser, og den blev altså ret lille ca 10 x 10 cm. Meget sød men også meget lille. Den store er strikket i dobbelt størrelse og er måske lige til den store side, så næsten gang tror jeg at jeg vil lave en mellemting.

Oline elsker dem allerede, og den lille elefant har fået den ære at blive lagt i hendes lille Hello Kitty håndtaske, hvor i hun putter alle hendes skatte. Lige p.t ligger der 2 sakse, en 50 øre, en slikkepind og så hendes lille elefant. Den taske følger hende overalt.

Jeg har vist fået mig en ny strikke mani.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baby sengetøj