Hænger pris og kvalitet altid sammen?

Når tingene ikke går som ventet

Processed with VSCOcam with f2 presetDet her er min fantastiske udsigt lige nu, og den er faktisk temmelig røv syg. Den er fra 4. sal svanger klinikken på OUH. Her skal jeg tilbringe min tid på langs i hvert fald ind til mandag morgen.

Det startede fredag. En ganske almindelig dag. Skulle røv hamrende tidligt op, fordi jeg var alene med Oline, og skulle møde på arbejde kl 7. Havde virkelig frygten den morgen, for så om jeg skrev i et andet indlæg, så er Oline ikke altid lige sød og samarbejdsvillig om morgen.

Men det var hun faktisk denne morgen. Tror hun kunne mærke at det ikke lige var i dag, at man skulle fucke med mor her.

Fik afleveret hende i ro og mag og kørte så på arbejde.

Dagen startede travlt med 4 sygemeldinger og patienter, der bare væltede ind fra morgenstunden. Heldigvis var det ikke mig der skulle løbe rundt, jeg nøjes med at dirigere rundt med folk og lege boss.

kl 11.05 skulle jeg så til min sidste livmoderhals scanning. En scanning som den sidste læge egentlig ikke mente der var indikation for pga den så så fin ud sidst, men fordi jeg insisterede fik jeg den. Derfor havde jeg egentlig også tænkt at det bare var en form sag, og at jeg var tilbage på min pind inden for kort tid.

Men sådan skulle det ikke gå.

For det første havde de svært ved at måle min livmoderhals. Den lå åbenbart lidt mærkeligt, og  3 forskellige jordemødre måtte prøve  før de fik et mål. Og det var ikke godt. Den lå og svingede mellem 1,4 – 2,3 mener jeg, og sammenhold med de mange plukkeveer jeg har, og min forhistorie og ja og så det faktum at den er svundet 3 cm på godt og vel 3 uger, så blev jeg straks indlagt.

I starten var der snak om lunge modner og truende for tidlig fødsel, men det gik de heldig bort fra igen, da mine plukkeveer ikke kommer regelmæssigt. Jeg kan derfor nøjes med en medicinsk behandling med et hormon der hedder progesteron, som skulle hjælpe med at holde sammen på livmoder halsen, og så skal jeg ligge i sengen, med tilladelse til toilet besøg, bad og at hente mad ved madvognen. Ellers skal jeg ligge i min seng.

Av min ryg og røv siger jeg bare.

I starten var jeg temmelig rystet, især fordi det kom lidt ud af det blå. Havde jo lidt på fornemmelse at den sidste læge jeg snakkede med synes jeg var lidt af et pyller hovedet, og derfor havde jeg slet ikke regnet med at det var den vej det skulle gå.

Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere blev jeg enig med mig selv om, at situationen denne gang ikke er spor anderledes end sidst. Denne gang bliver jeg bare taget seriøst, både pga min forhistorie, men også fordi jeg i høj grad har insisteret på det, og stolet på min egen mavefornemmelse. Sidste gang havde jeg bare en jordemoder, som mest af alt var interesseret i at få mig ud af døren igen, og som nok bare var træt af at høre den samme sang fra bekymrede 1. gangs fødende. Den havde hun nok hørt en million gange før.

Og sidste gang gik jeg helt til 35 + 4. Uden nogen aflastning og uden nogen medicinsk behandling. Så jeg er faktisk ret så sikker på at vi denne gang nok skal klare os min til 35 + 4, og det skulle ikke undre mig hvis jeg ender med at gå over tid.

Så mens jeg venter på det bliver mandag morgen, og jeg forhåbentlig kan få lov til at komme hjem på min egen sofa, så bedriver jeg tiden med skod tv, HBO, netflix, internet surfing, blog læsning og selvfølgelig får jeg også strikket en del.

Tiden går, dog meget langsomt, men den går dog, og egentlig kan jeg godt mærke at jeg måske nyder lidt bare at slappe af og være mig selv. Selvom der også er øjeblikke, hvor jeg bare savner mit hjem, Oline og Olines far helt enormt meget.

Forhåbentlig er det slut mandag morgen. Kryds lige fingre. TAK.

 

   

8 kommentarer

  • […] rundt med en følelse af at det var i går at jeg tog mit arbejdstøj af, for at gå over og blive indlagt på svanger afdelingen pga truende for tidlig fødsel. Tiden er simpelthen gået så forbandet […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone pasgaard

    Krydser finger…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krydsede fingre og de bedste tanker herfra. Den der mavefornemmelse er så vigtig og hvor er det godt at du har erfaringen og viljen til at holde fast denne gang. Det er så svært som førstegangsgravid at finde hoved og hale i det hele om man stoler på autoriteternw

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krydser fingre Camilla <3 Godt de tager dig seriøst denne gang. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Øv øv! Trist at være indlagt og væk fra familien, men godt de holder øje med dig. Og at du er ved godt mod. Håber det bedste for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Godt de holder øje med dig og krydser alt hvad jeg kan herfra <3

    Kh Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor er det bare godt, at du denne gang holder fast i dine fornemmelser og bliver holdt under grundig observation.
    Hvordan kan det i øvrigt være, at hospitalssenge er de mest ubekvemme i hele verden? Nøj, man ligger dårligt i dem! Vi håber, du snart kommer hjem til din egen seng, sofa og ikke mindst familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du kan tro, vi alle krydser fingre! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hænger pris og kvalitet altid sammen?