Mor tip

Krea dag

foto 1(14)

I tirsdag besluttede jeg mig for at det skulle være krea dag. På mine hverdags fridage er Oline tit hjemme hos mig, men i tirsdag blev hun altså skippet af sted i dagpleje alligevel. Jeg kunne godt mærke at jeg trængte til en dag, hvor jeg bare kunne være mig selv sammen med min sy maskine.

Og jeg havde en fantastisk dag.

Mig og min sy maskine (eller overlocker rettere sagt) fik produceret denne fine kjole i tykt isoli med en lille leo detalje.Det tog mig ellers nogle omsyninger før jeg blev helt tilfreds. Stoffet er meget tykt i det og faldt i de første forsøg helt forkert, så der var ikke andet at gøre end sprætte op og starte forfra.

Men nu er resultatet helt perfekt og især leo detaljen er ret så fin. Tror jeg skal bruge samme detalje med noget liberty på nogle sweats. Har simpelthen så mange ganske små liberty rester, som ikke er stor nok til dukke tøj, så på den måde kan jeg få dem brugt.

Mønstret er bare et raglan mønster, hvor jeg har delt ærmet i to, så der blev plads til leo. Ideen har jeg fået hos den altid meget kreative og inspirerende Marapytta.

Både isolien og leo stoffet er købt hos Stofdepotet.dk.

6 kommentarer

  • Jeanette

    1000 tak, for dit svar 😉 Tak, fordi, du er sød til at svare på spørgsmål 😉
    Du må have en skøn dag 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Det var så lidt. Du spørger bare løs en anden gang. Tak i lige måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hvor er den bare fin, den kjole. Jeg er ret pjattet med dine kreAtioner til Oline <3 og kan ikke helt lade være med at nærstudere dem 😉 Jeg har omsider selv erhvervet mig en overlocker, og synes den syer FANTASTISK. Jeg er dog lang fra lige så ferm til at bruge den som dig, men der øves 😉

    Når, du syer kanten på "nederdel" stykket, at du da afmonteret kniven på overlockeren(?). Tidligere har du også givet et fif til, hvordan du får stykket til at rynke fint (at du syede med dobbelt tråd, og så rykkede i en af trådene for at opnå rynke effekten) fjernede du da begge undertråde fra overlockeren?

    Jeg håber, det er OK. at jeg skriver. Men dine kreationer er så inspirerende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Hej jeanette. Til det bruger jeg bare min alm symaskine med en dobbelt nål. Min overlocker kan også sy coverlock men det tager 100 år og en madpakke at stille den om så det er sjældent jeg bruger den funktion. Ligeledes rynker jeg også med min alm sy maskine. Man kan også rynke på en overlocker men har ikke sat mig ind i hvordan endnu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mon ikke FN skal arve den!? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor tip