I Soft Gallery fra top til tå

Nogle gange er man bare heldig

  DSC_2688
Jeg tror jeg har skrevet om det før, men jeg savner virkelig en ordentlig stofbutik her i Odense men lidt anderledes stofvarer end dem man kan finde i en hver stof butik. Nogle gange kører jeg altså temmelig sur i Stof og Stil’s udvalg.

Men i dag var jeg bare mega heldig, da jeg lige skulle ned og hente lidt elastik, for de havde lige lavet en rodekasse med masser af forskellige jersey rester, og er der noget jeg elsker så er det jersey. Så den bunke blev rodet godt og grundigt i gennem, og til sidst fandt jeg ca 2 meter lækker coral farvet viscose jersey med det fineste print med hvide trekanter. Hurtig hjem og i løbet af en time fik jeg denne skønhed færdig.

Jeg kan simpelthen ikke få armene ned over hvor lækkert flot stoffet er, og heldigvis er der en god portion til overs, så jeg satser på at sy en sommer nederdel til mig selv inden længe. Er normalt lidt farve forskrækket, men når det kommer til coral, så gør jeg en undtagelse.

2 kommentarer

  • Det er virkelig fint! Jeg ved ikke om du kender til stofdepotet.dk som har noget fint stof til billige penge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Dem kender jeg godt og har også købt der fra et par gange. De har nemlig rigtig mange fine ting.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I Soft Gallery fra top til tå