2 år er næsten gået

Skøn, rolig og i møde kommende smuk pige

P1080291I går havde Oline og jer besøg af min veninde Sandy. Sandy har jeg ikke set i nogle år af forskellige årsager. Vi var pot og pande i vores unge dage, og vi har virkelig lavet mange skøre ting sammen. Stik ord som pulver slukker, familien Mølgaard, Dronningensgade, giraf øl og lady Melanie er ord som straks popper op i mit sind, når tanken falder på Sandy.

Sandy har ikke mødt Oline før i går, men følger flittigt med på bloggen, så hun er bestemt opdateret om hvad der foregår i vores liv. Vi tilbragte en helt fantastisk dag sammen, og der blev snakket om gamle dage, nutiden og fremtiden. En ting som var oppe at vende, og som virkelig har givet mig noget at tænke over var da Sandy sagde at Oline slet ikke var som hun havde forventet. Ud fra min beskrivelse på bloggen havde hun fået et indtryk af at hun var en lille hidsig pige som ikke altid var til at have med at gøre, men sådan var hun jo slet ikke, og fik senere på dagen en SMS, hvor der stod følgende “Du har en skøn, rolig og i møde kommende smuk pige”. Det gav mig virkelig noget at tænke over. For ja Oline kan være en hidsigprop og træls til tider, men 99% af tiden er hun helt fantastisk, og faktisk et nemt barn. Jeg ved godt at Sandy kun så en brøkdel af hverdagen, men alligevel fik det mig til at tænke over min datters positive egenskaber.

For ja hun er et meget roligt lille barn. Kan sagtens sidde stille længere tid af gangen, og fx hygge sig med Ipaden eller en tegnefilm. Hun er god til at fordybe sig, og kan sagtens underholde sig selv i længere tid.

Og ja imødekommende er hun bestemt også, især hvis man lader hende komme til en, så er hun utrolig tillidsfuld.

Og ja skøn og smuk, det giver næsten sig selv, Oline er i rent beskedenhed det smukkeste barn der findes.Det skal der slet ikke herske nogen tvivl om.

Udover det er hun faktisk også utrolig glad det meste af tiden. Hun har både let til tårer og til smil og latter. Det ene øjeblik græder hun trøstesløst og det andet øjeblik er alting glemt, og hun er igen det gladeste lille barn.

Desuden er hun et barn der nemt lader sig passe af andre. Hun har fx sovet hjemme ved min veninde uden problemer, hun lade sig bare til at sove og vågnede først næste dag. Faktisk får jeg tit at vide af andre der har passet hende, er hun er det nemmeste barn de nogensinde har mødt, og får lidt skældud over at jeg altid brokker mig sådan over hende.

Og til allersidste så er hun stadig en lille kærlig pige, som bare elsker at putte og hænge på mor. Det kan selvfølgelig godt være lidt belastende, når man fx skal lave mad, men når man har tid, er der ikke noget bedre end at sidde i sofaen med hende i armene og se netflix.

Ja faktisk kunne jeg blive ved, for hun er jo helt igennem det mest fantastiske barn der findes.

4 kommentarer

  • Det er sjovt, ikke, hvordan der kan være forskel på, hvordan virkeligheden ikke altid stemmer overens med det virtuelle univers. Måske fylder hidsighed etc. relativt mere, fordi det er dét, vi nogle gange skal af med, mens det andet ‘jo altid er der’ og som sådan ikke en nyhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Så enig. Jeg går måske også lidt ekstra op i at skrive om de lidt svære ting ved at være mor, da jeg selv synes det er rart at læse om at man ikke er alene i verdenen med et barn som ikke altid er verdens nemmeste (eller måske har været det).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nogle gange rart at få sat tingene lidt i perspektiv. Det lyder i øvrigt som en skøn dag I havde 🙂 God weekend

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 år er næsten gået