Swingcar.dk

Når sproget det blomstrer

DSC_1557 DSC_1704

Da Oline blev 1,5 år sagde en veninde til mig, som har en søn der er lidt ældre end Oline, at hvis jeg havde syntes at udviklingen havde gået stærkt det sidste 1,5 år, så skulle jeg bare vente og se hvad der ville ske det næste halve.

Selvom jeg ikke tvivlede på at hun havde ret, så havde jeg alligevel ikke forestillet mig, hvor ret hun egentlig ville få.

Hele hendes krop og sind er i forandring, og især sproget er i rivende udvikling. Hun er gået fra kun at kunne sige et par dyrelyde til at ord inden for næsten alle kategorier. Hver dag kommer der nye ord til, og jeg bliver hver dag forbavset over, hvor meget hun egentlig forstår, og hvor meget hun kan udtrykket sig. Ville egentlig have skrevet alle hendes ord ned, men så ind så jeg at listen ville blive MEGET lang. Så det droppede jeg igen.

Nu mangler vi bare at hun begynder at sætte de mange ord sammen, og danner små sætninger. Det tror jeg sker inden længe.

At hun har opdaget sproget har gjort mange ting nemmere. Hun kan nu udtrykke hendes behov og ønsker, og det har virkelig mindsket antallet af hysteriske anfald.

En anden veninde sagde til mig en dag, at hun havde tænkt over hvor fantastisk det var at få den gave at på tætteste hold at opleve, hvor ledes et menneske dannes og udvikles, så man tilsidst står med et færdigt voksent menneske. Og jeg kan kun give hende ret, at få lov til at iagttage Olines udvikling er den mest fantastiske oplevelse jeg nogensinde har fået og kommer til at få.

1 kommentar

  • Jeg forundres også dagligt over hvordan sproget blomstrer op. Det er fantastisk at være vidne til.

    Jeg synes det er lige forunderligt om det er første eller andet barn. Forskellen er bare, at ved andet barn får man også lov til at opleve søskende synergien. Det er også fedft.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Swingcar.dk