To stole og et bord

Påske pige og en lille status update

P1030830

P1030838

P1030860Så er påsken snart forbi, her i huset nyder vi de sidste timer i fulde drag. Det har været nogle virkelig dejlige dage, som bare har budt på afslapning, fejring af min fødselsdag (jep er blevet 35) og en enkelt påske frokost hjemme ved min mor og stedfar. Oline har bare været så glad, og har virkelig nydt at vi har slappet af, og bare har koncentreret os om hende.

Hun er hen over påsken blevet rigtig god til at gå, og hun går nu 95 % af tiden. Hun elsker bare at futte rundt i hele lejligheden uden egentligt noget formål andet ind at gå. Hun eksperimenterer også med at løbe (eller i hvert fald at gå MEGET stærkt) og at hoppe lidt. I det hele taget sker der vanvittig meget med hende for tiden, hun virker så bevidst, og jeg har indtryk af at hun forstår meget af det jeg siger til hende, og så er hun utrolig god til at vise os hvad hun vil med fagter.

Før påske skrev jeg om hende sove og spise problemer, og om hvad jeg ville gøre ved dem. Forsøgte at nedsætte antallet af lure til en om dagen, det gik meget godt i starten, men her i påsken har ikke kunne klare til med kun en, og har måtte have en enkelt power nap om formiddagen. Jeg synes hun er begyndt at sove lidt bedre om natten, og sover nu til kl 5- 5.30, og har ikke helt så mange opvågninger om natten, og det er faktisk lige meget om hun sover de to lure eller kun en.

Ang spisningen så ville jeg jo trappe ned i amningen, og det er også gået så fint, hun får kun 1 gang i døgnet nu, og det er ikke meget hun tager. Tror selv hun siger stop inden længe, og hvis ikke er det definitivt slut den 19. april, hvor jeg tager ALENE på weekend tur til København. Hun spiser stadig som vinden blæser, men igen synes jeg måske alligevel det går lidt bedre. Hun har lært at spise med gaffel og øver i hærdigt med skeen, og det har ligesom gjort at det nu er sjovt at spise igen. Dog er hun fortsat meget bestemt om hvad hun vil spise, og hvad hun ikke vil spise. Fx elsker hun chips, som i nok kan se på billederne, tror hun nåede at få sat 20 stk til livs inden jeg havde set mig om. Behøver jeg at sige at hun intet spiste til aftensmad den dag.

2 kommentarer

  • Chips er også et hit herhjemme! Fx. laver jeg i ovnen af rodfrugter skåret tyndt på mandolinjern!! Go snack!! 🙂
    Der sker da også bare rigtig meget for din datter lige fortiden.. Det er ikke bare sådan at komme på to ben.. Hun har en masse der skal fordøjes når natten melder sig!! Det samme var det med min store datter, jeg ville nødig ta’ hendes lure fra hende! Søvn avler søvn som man siger.. Alting er en fase, det kan vi heldigvis trøste os på når det står hårdest til!!..

    Tillykke med fødselsdagen!! 🙂

    Vh. Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilla

      Det lyder da som en lækker snack. Det må jeg prøve. Tusind tak.

      Og ja alting er en fase, det messer jeg også dagligt. Har bare før haft stor succes med at skære ned på hendes lure om dagen flere gange, så derfor var det jo oplagt at prøve igen. Man bliver jo lidt desperat, når man ikke får sin nattesøvn. Men denne gang var det så ikke det, og jeg er sikker på du har ret i at det er fordi der sker så meget med hende. Må finde min tålmodighed frem, og messe “det er bare en fase, det er bare en fase” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To stole og et bord