Fastalavn er mit navn

Olines første 12 dage

IMG_3419 IMG_3394 IMG_3390-001

Olines blev jo født før tid, i 35 + 4 for at være helt nøjagtigt. Dette gjorde at vi desværre ikke kunne tage hjem efter fødslen, som jeg ellers havde drømt om. Oline kunne pga af hendes lidt for tidlige start på livet ikke spise selv, så vi blev indlagt neonatal afd. Her fik hun lagt en sonde, og jeg startede med at pumpe ud, for at kunne etablere en fuldamning. Desuden fik hun desværre også en meget svær gulsot, og en overgang mistænkte de hende for at have en bløder sygdom, pga af nogle store blå mærker hun fik i forbindelse med fødslen. Heldigvis viste det sig at være falsk alarm, og Oline var fuldstændig rask. Gulsotten blev behandlet med lys, og det var rigtig hårdt, for hun skulle være i lyskassen hele døgnet, og måtte kun tages ud i forbindelse med at hun skulle skiftes og lægges til, og så ellers tilbage i kassen igen. Heldigvis gjorde den svære gulsot at hun sov rigtig meget, så hun opdagede igenting, men for moderen og faderen var det rigtig hårdt ikke at kunne nusse og putte med hende.

Dagene var lange og meget kedelige, og jeg husker faktisk ikke så meget fra de dage, tingene flyder lige som sammen oppe i mit hovedet. Dog husker jeg den meget skemalagte dag, hvor Oline skulle skiftes, lægges til og jeg skulle malke ud på helt faste tidspunkter. Nøj hvor var jeg træt af det, og glædede mig bare så meget til at komme hjem og findes vores egen rytme.

Heldigvis var Oline meget hurtig til at lære at spise. Oprindeligt var vi blevet stillet i udsigt at indlæggelsen kunne vare op til en måned, men det kunne jeg simpelthen ikke opskue, så mig og Oline arbejdede hårdt med amningen, og efter 12 dage var vi klar til at drage hjem til virkeligheden, og vores helt egen hverdag. Det skulle vise sig at være en større udfordring end jeg nogensinde havde forestillet mig.

2 kommentarer

  • Ida

    Puha kan sagtens sætte mig ind i hvordan jeres start var. Min skinke er dog født til tiden, men havde også en træls omgang gulsot. Jeg synes det var så hårdt med alle de dage han lå i lys. Det eneste jeg havde lyst til var at holde ham.
    Det er hårdt at starte tiden som mor sådan. 🙂
    KH Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilla

      Tak Ida, det er nemlig noget af det værste, man føler bare de ligger der helt alene i verdenen og man har bare den største trang til at kramme og nusse hele tiden.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastalavn er mit navn