Min sanse gynge

Min første grød og lidt om hvad jeg spiser nu

  P1000237 P1000238Oline blev fuld ammet indtil hun var 5,5 måned. Da hun var 5 måneder begyndte hun at vise tegn på at modermælk ikke længere mættede hende tilstrækkeligt; hun ville lige pludselig ammes hver anden time om natten (om dagen er hun altid blev ammet hver anden time, men om dagen kunne hun nemt tage 6 timer i streg), og når vi spiste var hun lige ved at spise vores mad med øjne, og et par gange da hun sad på mit skød, da vi spiste, var hun nærmest ved at stjæle min mad. Egentlig ville jeg have ventet til hun var min 6 måneder og gerne lidt længere, da hun jo er født præmaturt, og da jeg er den overbevisning at modermælk eller erstatning er det bedste til helt små babyer. Men sådan ville Oline det ikke, og så må man jo lytte til sit barn, og ikke til sine egne overbevisninger.

Vi startede stille og roligt op, og det gik bare så fint. Oline elskede sin grød og mos, men sikke et svineri. Både hun, jeg og hendes autostol var smurt ind i mad efter et måltid, og vaskemaskinen kørte på fuld kraft hele tiden. Især gulerods og kartoffelmos var et kæmpe hit.

Allerede et par måneder senere måtte vi opgive grøden og gå over til små hapsere, hun ville simpelthen ikke mades længere. Nu spiste hun kartofler i tegn, squash, gulerøder, kogte kødboller og især rugbrød med lever postej var et kæmpe hit. Hun øvede sig i pincit greb, og blev lynhurtigt rigtig god til det. Idag spiser hun stort set det samme som os, og hun er begyndt at have præferencer, og hun ved bestemt godt hvad hun kan lide, og hvad hun ikke kan lide. Det hun ikke kan lide, bliver resolut smidt ned til vores katte. Det er vældig sødt, men igen et kæmpe svineri.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min sanse gynge